Annonce
Superliga

Superligaen vil film til livs med nyt videopanel

Observatører skal i den kommende Superligasæson gennemse alle kampe hjemmefra.

Når Superligaen sparkes i gang fredag, vil der som noget nyt sidde en observatør, der gennemser tv-transmissionen af kampene.

Det skriver Superligaen i en pressemeddelelse.

Hvis observatøren ser en episode, som normalt ville medføre en udvisning, men ikke bliver dømt af dommeren på banen, vil observatøren lave en indberetning til Fodboldens Disciplinærinstans.

Her vil man efterfølgende vurdere, om der skal rejses en sag, og om den skal føre til sanktion over for den pågældende spiller eller træner.

Der vil dog blive holdt særligt øje med film. En spiller kan således efterfølgende straffes for film, selv om dommeren har bedømt den givne situation anderledes i kampen.

- Klubberne har haft et ønske om, at alle kampe bliver underlagt det samme kritiske eftersyn af eksempelvis voldelige eller miskrediterende episoder.

- Med det her tiltag forsøger vi at opnå en større ensartethed i forhold til, hvilke sager der tages op i Fodboldens Disciplinærinstans.

- Samtidig ønsker vi at sætte ekstra fokus på film, som er med til at sætte spillet i miskredit, siger turneringschef i Divisionsforeningen Peter Ebbesen i pressemeddelelsen.

Observatørerne vælges blandt de nuværende cirka 20 Superliga-dommerudviklere.

På baggrund af rapporten fra observatøren er det fortsat alene Fodboldens Disciplinærinstans, der som den dømmende instans afgør, om der skal tages en sag op.

I den kommende sæson vil der være observatører på samtlige 251 kampe.

Superligaen indledes fredag klokken 18, når oprykkerne Vejle tager imod Hobro efterfulgt af Sønderjyske mod AaB 20.15.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her