Annonce
Superliga

FCN-træner revser forsvarsspil og rødt kort

Kasper Hjulmand var langt fra tilfreds med sine spillers opdækning ved FCM's andet mål i nederlaget på 1-2.

Ifølge Kasper Hjulmand var hans tropper bedst i anden halvleg. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Søndag tabte FC Nordsjælland for første gang på hjemmebane i Alka Superligaen siden august, da FC Midtjylland vandt et intenst topopgør med 2-1.

Det behagede bestemt ikke cheftræner Kasper Hjulmand, der var særligt skuffet over holdets opdækning, da FCM efter 46 minutter bragte sig foran på et hjørnespark.

Her endte bolden efter lidt tilfældigheder for fødderne af Bozhidar Kraev, der bragte FCM på 2-0 med sin første Alka Superliga-scoring.

- Målet til 2-0 var helt håbløst. Vi vidste godt, at Sviatchenko var den vigtigste mand for os at holde øje med, og vi kom egentlig godt op til ham, men vores ageren på andenbolden og muligheden for at få clearet bolden var helt håbløs.

- Vi har trænet og trænet hele ugen op til på det. Vi vidste, at vi skulle op mod Erik i bagrummet, og vi vidste, at boldene ville blive headet ned i feltet, og det var vanvittigt, at vi ikke var i stand til at dæmme op for det, siger Hjulmand.

Anfører og målscorer Jakob Poulsen: »Vi har en vanvittig mental styrke«

FCN fik reduceret til 1-2 kort tid efter på en scoring af Victor Nelsson, som dog blev vist ud efter 67 minutter, og det gjorde det svært for værterne at komme tilbage i kampen.

- Det andet gule kort kunne sagtens forsvares, og det var dumt af Victor at tage en hård mulighed ude på siden. Det var fuldstændig unødvendigt, siger han.

- Jeg synes, at vi var bedst i anden halvleg, selvom vi kun var ti mand. Vi kom tilbage og havde muligheden for at trykke dem. Det røde kort gjorde, at vi kæmpede med at få lagt det helt hårde tryk, fordi vi manglede en spiller, mener FCN-træneren.

Trods nederlaget har FC Nordsjælland forsat seks point ned til FC København på fjerdepladsen.

Næste opgave for Hjulmands FCN er onsdag, hvor holdet skal en tur til Horsens.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Medierne er for ærbødige over for EU-systemet

Ikke mindst tilhængere af EU bør betragte systemet – herunder Jean-Claude Juncker – både kritisk og årvågent.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her