Annonce
Superliga

21-årig Aarhus-dreng sikrede AGF sejren i Odense

Med en scoring i 12. minut var Jens Stage manden bag AGF’s sejr over OB fredag aften

Fakta

OB – AGF 0-1 (0-1)

Mål: 0-1 Jens Stage (12.)

Tilskuere: 3.782

Dommer: Peter Munch Larsen

Han har været længe undervejs, men den 21-årige Aarhus-dreng Jens Stage er nu godt i gang med at etablere sig i AGF’s startopstilling.

Fredag aften startede han inde som eneste indfødte aarhusianer i AGF’s startellever, og han kvitterede med at score kampens eneste mål i 1-0-sejren over OB i Odense.

Dermed argumenterede han fint for, at han også kan starte inde i grundspillets sidste kamp mod AaB på søndag.

Glæde i AGF efter ny sejr: Det har været et fantastisk forår

I kampen mod OB var Jens Stage tilbage i startopstillingen hos AGF efter at have startet på bænken i den foregående kamp mod FCK, og han gjorde en god figur, mens konkurrenten Martin Spelmann måtte se til fra bænk og sidelinje.

Spelmann er ellers er startet inde i 22 kampe i sæsonen hidtil, men ligesom mod Horsens tidligere på foråret leverede 21-årige Stage generelt en god indsats på højrekanten i Odense.

Den stærke præstation blev kickstartet allerede efter 12 minutter, da Stage steg til vejrs og pandede et hjørnespark fra Tobias Sana i mål til AGF-føring. Det tippede kampbilledet fra en rodet forestilling med et let OB-overtag i indledningen til at give mere plads til AGF, der flere gange udfordrede den usikre OB-defensiv i løbet af første halvleg.

Hjemmeholdet stillede i en alternativ opstilling efter afbud fra faste startere som Kenneth Emil Petersen, Mikkel Desler, Jens Jakob Thomasen, Casper Nielsen og Jacob Barrett Laursen, og fynboerne virkede hverken afstemte eller godt organiseret. AGF kom således frem til mange chancer i første halvleg og burde have været foran med mere end 1-0.

I det hele taget gjorde AGF ondt på fynboerne i et opgør, hvor Kent Nielsens mandskab ellers havde mest brug for point. OB kæmper stadig for at tage en af de sidste pladser på top seks-toget, mens det for AGF handler om at bruge de sidste kampe i grundspillet til at positionere sig til de kommende gruppespilskampe.

OB-træner kalder top-6 for usandsynligt efter nederlag

OB-holdet virkede tynget af kampens betydning, mens AGF’erne gyngede i selvtillidsselen efter 1-0-målet og blev ved med at stresse og presse hjemmeholdet. Det gav flere fynske frustrationer, og den ellers så velbalancerede Rasmus Festersen måtte undervejs modtage et gult kort for et vredt frispark.

Det lignede derfor tre lune point til AGF, men efter pausen kom OB meget bedre med. Fynboerne holdt bedre fast i bolden og formåede at presse gæsterne, og det blev til et par pæne muligheder kort inde i anden halvleg.

OB’s Rasmus Festersen følte sig med rette snydt for et straffespark, da han blev væltet af Pierre Kanstrup i straffesparksfeltet, men AGF-defensiven holdt længe stand, som den har gjort det meste af foråret.

Det gav til gengæld nogle kontrachancer til AGF, og Jens Stage havde en fin mulighed for at øge føringen efter 65 minutters spil, men hans friløber mod OB-målet blev bremset af Jeppe Tverskov.

Men selvom han ikke blev dobbelt målscorer, blev Jens Stage alligevel dagens helt for AGF, for udover scoringen var han pasningssikker, løbestærk og arbejdsom, og han løste sine offensive og defensive pligter til punkt og prikke frem mod udskiftningen 10 minutter før tid.

Fra bænken kunne han se holdkammeraterne arbejde sejren i hus, men selv havde Jens Stage stor ære af kampen. Banens eneste aarhusianer var også den bedste.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
AGF
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her