Annonce
Superliga

Ligadebutant scorede i FC Midtjylland-sejr over AC Horsens

FC Midtjylland fik sejren i forårspremieren, da holdet fredag aften vandt 2-0 på udebane over AC Horsens.

FC Midtjyllands Paul Onuachu i hovedstødsduel med Mads Juel Andersen fra Horsens. Foto: Claus Fisker/Scanpix

En tidlig og en sen scoring sikrede fredag aften FC Midtjylland en god start på forårssæsonen, da holdet på udebane vandt 2-0 over AC Horsens i Alka Superligaen.

Paul Onuachu kunne med en tidlig scoring bringe FCM mod de tre point. Det var i en første halvleg, som ellers var præget af godt Horsens-spil med flere chancer.

Superligadebutanten Frank Onyeka kunne med en scoring i overtiden slå sejren fast for FCM til stor glæde for de mange medrejsende fans.

Med sejren skaber FCM et hul på fire point ned til Brøndby IF på andenpladsen. Brøndby har dog en kamp til gode, som holdet spiller søndag på udebane imod Lyngby Boldklub.

FCM kom bedst fra start i første halvleg og bragte sig foran efter syv minutters spil.

Efter et hjørnespark lagde den 18-årige wingback Andreas Poulsen en lang bold op til Paul Onuachu, der fladt sendte bolden forbi Jesse Joronen i Horsens-målet.

Resten af halvlegen stod et godt spillende Horsens-mandskab for de fleste chancer. Dog uden problemer for FCM’s målmand, Jesper Hansen.

Liveblog: Følg kampen mellem AC Horsens og FC Midtjylland

Holdene var mere jævnbyrdige i halvleg.

En anden halvleg der for begge hold var stort set uden chancer, indtil FCM's Frank Onyeka lige før overtiden blev skiftet ind.

Erik Sviatchenko føler sig godt tilpas i FCM-truppen

Han kunne efter 91 minutter sikre 2-0 sejren for udeholdet i sin Alka Superliga-debut.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her