*

Landshold

Tottenham-fans hylder Christian Eriksen efter landskamp: »Så giv ham dog den Ballon d'Or«

Den danske Premier League-spiller afgjorde torsdagens 1-0 kamp mod Montenegro.

Christian Eriksen har scoret for Danmark mod Montenegro. Foto: ritzau/Lars Poulsen

Det kan godt være, at danskerne torsdag aften glædede sig over, at én af landets bedste fodboldsspillere strålede og afgjorde torsdagens vigtige VM-kvalifikationskamp ude mod Montenegro.

Eriksen tryllede, da landsholdet overvandt heksekedlen og nu kan invitere til folkefest i Parken

Et godt stykke herfra, i den engelske hovedstad London, sad der dog flere briter og følte, at det var »deres fyr«, der imponerede.

Da Christian Eriksen bragte Danmark foran i det 16. minut, flød Twitter over med hyldester og lykønskninger fra Tottenham-fans, der normalt jubler over den 25-årige midtbanestjernes aktioner for den traditionsrige Premier League-klub med tilnavnet »Spurs«.

»Spurs bedste spiller,« skriver en bruger, selvom engelske stjerner som Harry Kane og Dele Alli muligvis ville opponere mod dét.

Andre kaldte ham Premier Leagues mest undervurderede spiller og en »great dane«.

 

Nogle gik endda så langt som at slå fast, at Christian Eriksen burde få den prestigefyldte Ballon d'Or-pris, der bliver givet til årets bedste spiller i Europa og normalt bliver nappet af verdensstjernerne Lionel Messi og Cristiano Ronaldo fra henholdsvis FC Barcelona og Real Madrid.

Christian Eriksen skal forsøge at imponere danskerne og Tottenham-fansene igen søndag klokken 18 mod Rumænien, inden han vender retur til London og Premier League.

Matchvinder Eriksen: Det er min hidtil bedste periode som fodboldspiller

I denne sæson har Eriksen scoret to mål for Tottenham, der i øjeblikket ligger nummer 3 i Premier League.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

JP mener: Svar udbedes, DF

Vælgerne må føle at stå med et stykke vådt håndsæbe, som man aldrig ved, hvor man har. Formentlig derfor havde DF for en måned siden et dårligt kommunalvalg og har i de senere måneder haft en stribe negative meningsmålinger.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her