Landshold

Flot stime har løftet landsholdshumøret: Der er ild i øjnene

Fodboldlandsholdet har ikke tabt siden oktober sidste år, og det kan mærkes på stemningen i lejren.

Et år uden nederlag har løftet humøret, og udsigten til torsdagens vigtige VM-kvalifikationskamp i Montenegro har trykket temperaturen yderligere et par grader i vejret.

Stemningen på det danske fodboldlandshold op til gyseren i Podgorica matcher den seneste tids positive resultater, siger rutinerede William Kvist på pressemødet dagen før kampen.

- Det er et år, siden vi har tabt en kamp, og det bygger en positiv stemning op. Nederlaget til Montenegro for et år siden har forfulgt os lidt, fordi der hele tiden har været den hale, vi skulle fange.

- Denne gang har der været god energi og ild i øjnene på folk. Sådan er det, når man lykkes godt med noget, og man ligesom kan se, hvordan vi skal spille og har fundet en retning, siger William Kvist.

Humøret var glimrende på podiet, hvor Kvist tronede sammen med Thomas Delaney og landstræner Åge Hareide.

Hareide kunne over for de lokale mediefolk berette om en scoring for det norske landshold mod Jugoslavien i 1982, og nordmanden lignede en mand, der trives godt med det hårde pres.

- Status er meget enkel: Vi står helt lige med Montenegro, og det gør situationen meget interessant.

- Vi skal være meget glade for den situation, vi er kommet i, og mentalt havde det været langt hårdere, hvis vi ikke havde haft noget at spille for, siger Åge Hareide.

Han melder alle spillere klar til kamp. Det gælder således også Andreas Bjelland og Nicklas Bendtner, der mødte ind i lejren med små overbelastningsproblemer.

Begge spillere var da også med, da holdet trænede på kampbanen i Podgorica onsdag aften.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Power må skrue ned i Danmark

Tilførsel af ny kapital til moderselskabet i Norge betyder, at elektronikkæden Power må reducere planerne om ekspansion i Danmark. Storbank skal give lov, hvis der åbnes flere varehuse her i landet. Finans
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her