Annonce
Landshold

Zanka: Pladsen ved siden af Simon Kjær er min

Mathias "Zanka" Jørgensen har overhalet konkurrenterne og er blevet fast makker med Simon Kjær på landsholdet.

Under VM-slutrunden i Rusland fik Mathias "Zanka" Jørgensen chancen i landsholdets centrale forsvar ved siden af Simon Kjær, og nu betragter han pladsen som sin egen.

Derfor må det være op til konkurrenter som Chelseas Andreas Christensen og Southamptons Jannik Vestergaard at slå ham af og ikke omvendt, siger Huddersfield-spilleren.

- Jeg går ind med indstillingen om, at pladsen er min. Det er en ændring i min mentalitet kontra før VM, hvor jeg mere så mig selv som en trupspiller, der skulle levere til træning, og som der måske kunne blive brug for i kampe.

Halvdelen af landsholdet står over endnu en træning

- Der er en forskel nu, hvor jeg planlægger efter, at jeg spiller de betydende kampe for Danmark lige for tiden. Det er den mentalitet, jeg har fået, selv om det er Åge (Hareide, red.), som bestemmer, om jeg skal spille, siger "Zanka".

Da William Kvist blev skadet under VM, blev Andreas Christensen flyttet frem på den defensive midtbane, og det udnyttede "Zanka" til at erobre pladsen i centerforsvaret.

Her spillede han også efter VM, da Danmark slog Wales i Nations League.

Forløbet er et udtryk for de marginaler, der kan ændre en fodboldspillers karriere, mener forsvarsspilleren.

- Jeg kom ind på et tidspunkt, hvor det fungerede godt for holdet. Så er det nemmere at bide sig fast i en startopstilling, når man har gode resultater.

Landsholdsspillere: Peter Møller-ansættelse er et scoop

- Min første start under Åge i en betydende kamp for Danmark var mod Montenegro, og vi tabte 0-1. Jeg spillede ikke nogen dårlig kamp, men vi tabte, selv om vi havde chancer for at vinde 6-1, og så røg jeg ud af startopstillingen.

- Så kom Bjelland eksempelvis ind mod Polen året efter, og vi vandt 4-0. Han var ikke milevidt bedre end alle andre, men det fungerede, og han spillede.

- Og nu er jeg jo heller ikke meget bedre end alle de andre, men det fungerer, og jeg har været heldig med at komme ind på et godt tidspunkt og gribe chancen, siger "Zanka".

Den faste spilletid på landsholdet påvirker hans træningsrutiner, hvor der skal tages større hensyn til kroppen, som ikke må slides ned.

- Jeg er stamspiller i Premier League, som er en hård liga, og når der så lige pludselig er landskampe oveni, så er det noget andet, når man spiller kampe og ikke bare har en træningsuge

Schmeichel savner Lars Høgh omkring landsholdet

- Nu hvor jeg givetvis spiller de fleste landskampe, så skal der planlægges mere, så min krop får den rigtige restitution, så jeg kan være frisk hele året til en meget svær anden sæson for både mig selv og Huddersfield i Premier League, siger han.

Den 28-årige forsvarsspiller har spillet 16 landskampe og scoret et mål for Danmark. Han debuterede under Morten Olsen i 2008 som 18-årig.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her