Annonce
Landshold

Christian Eriksen rundede 25 mål: Det har taget sin tid

Fynboen blev med to scoringer matchvinder i 2-0-sejren over Wales. Han har nu scoret 25 landsholdsmål.

Siden Åge Hareide blev landstræner, har Eriksen scoret 19 gange i 25 landskampe. Til sammenligning har han scoret 18 gange i 73 Premier League-kampe i de foregående to sæsoner og står noteret for nul træffere fire kampe inde i den nye sæson. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen spiller med stor selvtillid, når han repræsenterer landsholdet, og det er derfor, at han i de seneste to år har bombet løs i rødt og hvidt efter et langt og målfattigt tilløb.

Med begge Danmarks scoringer i 2-0-sejren over Wales søndag aften kom Christian Eriksen op på 25 landsholdsmål, og det er en stor ære, siger Eriksen, selv om jubilæumsmålet har ladet vente på sig.

- Det har taget lidt tid, men et er dejligt endelig at runde 25 mål, for jeg har spillet mange kampe. Jeg startede rigtig skidt med kun at lave fem mål i de første 50 kampe, men efter er det gået den rigtige vej, og jeg håber, at det bliver ved.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver ved at med at score på landsholdet lige nu. Når jeg endelig får chancen, så sparker jeg til den, og når bolden bliver ved med at gå ind, så er det jo bare om at blive ved.

- Den selvtillid kan jeg tage med videre fra kamp til kamp, siger Eriksen, der står noteret for 83 landskampe.

Karakterbogen: Enkelte solstråler, men dribleren fra Spanien er gået kold

Siden Åge Hareide blev landstræner, har Eriksen scoret 19 gange i 25 landskampe. Til sammenligning har han scoret 18 gange i 73 Premier League-kampe i de foregående to sæsoner og står noteret for nul træffere fire kampe inde i den nye sæson.

Ifølge Eriksen skyldes det, at han hos Tottenham bruger flere kræfter længere tilbage på banen.

- På landsholdet ligger jeg længere fremme på banen og er ikke lige så involveret i opbygningsspillet som i Tottenham. På den måde er min rolle lidt anderledes.

- Jeg kommer også frem til en del afslutninger i Premier League, men det er ikke lykkedes mig at score endnu i denne sæson. På landsholdet kommer jeg også altid frem til chancer, og der flyver målene ind, siger Eriksen.

Kun otte spillere har scoret flere mål på herrelandsholdet. Det er:

Jon Dahl Tomasson (52 mål), Poul "Tist" Nielsen (52), Pauli Jørgensen (44), Ole Madsen (42), Preben Elkjær (38), Michael Laudrup (37), Nicklas Bendtner (30) og Henning Enoksen (29).

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her