Annonce
Landshold

Landsholdets anfører: Tak til dem, der meldte fra til kampen i Slovakiet

Simon Kjær og holdkammeraterne har nu tre ugers tid til at få en aftale på plads med Dansk Boldspil-Union i en strid, der har sat sig dybe spor i dansk fodbold.

Simon Kjær (th.) takker tilskuerne for opbakningen efter sejren over Wales. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

»Så vil jeg sgu hjem!«

Iført jeans, sort t-shirt og farverige sneakers og med en sort kabinekuffert på slæb, satte Simon Kjær kasketten på hovedet og trissede væk fra den gamle stadionhal i Aarhus. Klokken havde rundet 21.26 søndag aften, det kunne ses med røde tal på det store digitale halur bag Simon Kjær, det kunne anes på Rolex-uret på hans håndled.

Landsholdets anfører var den allersidste, der traskede ud til den ventende bus, hvor de øvrige spillere sad og ventede. De måtte vente længe på anføreren, efter at landsholdet havde slået Wales med 2-0.

Da det sidste kamerahold var blevet serviceret, forsvandt Simon Kjær med et ”Så vil jeg sgu hjem!« efter at han høfligt havde forhørt sig, om der var flere spørgsmål. Og han rundede af med et ”God tur til jer også!«

Hjem for Simon Kjær er lige nu Sevilla, hvor han tjener sine penge i Sevilla FC i La Liga, han mangler næppe noget. Bortset fra tid.

I de seneste uger han Simon Kjær i sin egenskab af anfører for nationens bedste fodboldhold haft travlt med at tale i telefon. Rigtig meget. Det vil han gøre igen. Det er ikke det, han helst vil. Hans store dreng spurgte allerede for tre uger siden, hvorfor han talte så meget i telefon.

»Så kan I forestille jer, hvor meget det har været bare i den seneste tid. Men sådan er det. Vi har vores del af ansvaret, DBU har deres. Vi må komme videre.«

Denne søndag aften vandt han med Danmark. Gareth Bale sparkede et frispark direkte i ”sylten” på ham, som han siger, fordi han er fra Jylland, og til sidst i kampen måtte han tilmed tage imod et spark over denne ene ankel. Han slår det hen. Det var smertefuldt, men det er ovre.

Med Christian Eriksen i hovedrollen fik landsholdet folkelig tilgivelse

Der er andet, der har gjort mere ondt på landsholdets anfører.

Simon Kjær er som anfører en vigtig figur i den konflikt, som har revet og flået i dansk fodbold, truet med at splitte landet og ikke kun de to parter, Dansk Boldspil-Union og spillerne repræsenteret af Spillerforeningen. En tvist, som ikke handler om aflønning af spillerne. Men om kommercielle rettigheder. Hvem må reklamere for hvad og hvornår og hvem bestemmer det?

»Kampen viste, hvor langt vi er nået. Det hjalp, at vi kom ud til en god atmosfære. Fuld opbakning. Vi spillede en superfin kamp. Fuld kontrol. Lidt mere skarphed, så laver vi også et mål mere. Det var dejligt. En god kamp,« svarer Simon Kjær på et blødt, indledende spørgsmål.

Landsholdet slog Wales med 2-0.

»Det var vigtigt for os, at vi holdt fokus, som vi altid gør. Mentalt kan vi abstrahere fra det, der er foregået.  Det satte vi en tyk streg under. Det har ikke været sjovt for nogen af os.«

Han har i den seneste tid skullet agere forhandler mere end fodboldspiller.

»Jeg vil da helst undgå at bruge tid på forhandlinger. Men vi er to parter. Vi må sammen tage de tæsk, som vi har fået. Vi skal finde en aftale. Hvad der er sket, kan vi ikke ændre. Vi kan se fremad og sørge for, at vi får en aftale, så vi ikke står her igen.«

Fra i dag går de to parter igen ind i et mødelokale for at nå frem til en aftale.

»Jeg vil helst være fri for at gentage dette forløb, og jeg har en forventning om, at det kan undgås. Og jeg er helt sikker på, at DBU synes det samme. Vi må finde en løsning.«

Beskriv hvorfor det er så vigtigt for Jer at få dette her på plads på den rette facon?

»Ligesom det er for alle spillere, så er det kollektive altafgørende. Og det er meget vigtigt for os. Det har været sådan i 25 år på det danske landshold. Sådan skal det altid være. Folk, der spiller eller har spillet fodbold, ved, hvor meget kollektivet betyder. Der er intet over kollektivet. Så må vi finde en løsning. Hvad der er sket, gider jeg ikke at rive op i. Jeg får intet ud af at kaste med mudder, udover at folk bliver forvirret over, hvad der foregår. Der er ikke andet at gøre, end at se fremad og få det løst. Vi må sætte alt ind på, at vi finder en løsning.«

Hvorfor er det så vanskeligt?

»Godt spørgsmål. Det må vi sætte os ned og snakke med DBU om. Og finde en løsning, så vi aldrig kommer i sådan en situation igen. Det er uholdbart for DBU og for os. Det skal vi have talt om. Vi skal finde en løsning, der er fremadrettet. Men det tager vi fra i morgen.«

Hvordan var det onsdag at se en anden med anførerbindet?

»I min verden har det aldrig nogensinde været det rigtige landshold. Det er også derfor, at jeg siger, vi er ubesejret i 20 kampe nu. Jeg tror godt, at I er klar over, at jeg ikke bakker op om det. Det kan godt være, at der blev sagt, at man gik ind og gjorde det og ikke deltog i konflikten. Men det gjorde man. Jeg vil hellere sige, at de 990, der sagde nej inden, dem vil jeg godt sende en tak til. Der har ikke været nemt. En af mine bedste venner spiller i 2. division. Han fik også tilbuddet. Hvis han skulle se egoistisk på det, så ville han aldrig få en landskamp. Jeg kan sagtens sætte mig ind i deres sted. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg er enig.«

Er du ikke glad for, at den kamp blev afviklet?

»Jo, men jeg ville gerne selv have spillet den.«

Simon Kjær taler om, at det er nemmere at abstrahere, når man kommer ind i zonen, ude på banen, der hvor man er allermest tryg som fodboldspiller. Det man elsker mest. Holdet fik en god modtagelse af publikum.

Var der en nagende tvivl om, hvorvidt I ville få en anden modtagelse?

»Det er en faktor, jeg ikke kunne påvirke. Jeg var glad for, at vi fik en god modtagelse. Men det er noget af det, man skal abstrahere fra. Jeg kunne ikke påvirke det alligevel. Jeg var klar over, at forløbet havde været meget skidt for dansk fodbold.«

Du var vel klar over, at nationen var delt?

»Jeg kan sagtens forstå det. Den kritik og de spørgsmål, der er blevet stillet. Jeg er godt klar over, at hvis dette her var endt med worst case scenario, så var det formentlig det, jeg som anfører ville blive husket for. Jeg er sådan, at når jeg har gjort alt inden for det, jeg kan påvirke og jeg kan se mig selv i spejlet i forhold til det, der er foregået, så har jeg været totalt afklaret. Det har da ikke været sjovt.«

Har du været en afgørende faktor for at få det til at lykkes indtil videre?

Han sukker.

»Jeg er lige så stor en faktor som resten af holdet. Vi har været 100 procent enige om, hvordan det skulle foregå. Jeg er bare ham, der taler for holdet og bruger mest tid på det, fordi jeg er anfører. Alle, der kender mig, er klar over, at jeg gør alt for at finde en løsning.«

Har I været gode nok til at forklare, hvad det egentlig drejer sig om?

»Det har vi ikke, det har DBU ikke. Vi har begge vores del af skylden. Vi må bare tage imod. Men vi er også forpligtet til at finde en løsning. Det må vi gøre. Det er svært at forklare, når der foregår så mange ting, når der kommer så mange holdninger. Så er det svært at få den helt korrekte information ud. Det må vi lære af og blive bedre til.«

Er det nu en formssag at få en aftale på plads?

»Det håber jeg inderligt, ikke mindst for dansk fodbold. Der er ingen, der har vundet noget som helst på dette. Det er en stor tabersag. Og jeg håber på, at det bliver nemt, og at vi får styr på det.«

Omhandler dette her mest dig, Christian Eriksen og Kasper Schmeichel, der måske har de største aftaler?

»Det er kun kollektivet, der er i fokus. Det har det altid været, og det vil altid være kollektivet, der tager beslutningerne. Nogle gange er det korrekte informationer, der dukker op, andre gange forkerte. En gang imellem må vi vende kinden til og tage imod. Det gør mig ked af det, når det fremstilles, som om at vi er grådige. Det gør mig ked af det. Det kunne ikke være mere forkert. Vi er sgu ikke grådige. Jeg tror, vi giver rimeligt meget til bredden. Vi har ikke behov for at skilte med, at vi giver en hel masse. Det har vi hele tiden gjort. Det er det vigtigste. Vi er selv kommet derfra, vi har selv været der.«

Med udgangen af september falder klokken i slag for dansk fodbold.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DBU
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her