Annonce
Landshold

Forsker: Ny landsholdsaftale er næppe kopi af den gamle

Arbejdsmarkedsforsker Jonas Felbo-Kolding ser "diffuse" udmeldinger omkring ny landsholdsaftale som bevidste.

DBU og Spillerforeningen har været sparsomme med detaljerede oplysninger om, hvad parterne strides om. Foto: Liselotte Sabroe/AP

Er den gamle aftale blevet videreført mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og landsholdsspillerne? Eller er der lavet en ny aftale mellem parterne i fodboldkonflikten?

Det var et af de spørgsmål, der hurtigt meldte sig, efter at DBU og Spillerforeningen torsdag aften udsendte en fælles pressemeddelelse.

Her fremgik det, at parterne havde "indgået en midlertidig aftale for DBU's herresenior-landsholdstrupper frem til og med 30. september 2018".

- I dagens (torsdag, red.) aftale er DBU og Spillerforeningen blevet enige om, at kampen mod Wales spilles under de samme vilkår som tidligere, og at de kommercielle rettigheder håndteres som hidtil i aftalens løbetid, lød det.

Det blev af nogle tolket som om, at DBU havde bøjet sig og accepteret spillernes udspil om midlertidigt at forlænge den aftale, der udløb i august.

Således at søndagens kamp mod Wales kunne gennemføres med de bedste spillere til rådighed.

Der gik dog ikke lang tid, inden DBU på Twitter fik spredt historien om, at der ikke var tale om, at den gamle aftale var blevet fornyet, men at der var blevet indgået en ny - midlertidig - aftale.

Så hvordan skal man tolke den udmelding? Og hvorfor har det været så vigtigt for DBU at melde ud, at der er tale om en ny aftale.

- Der er i hvert fald det i det, at det i substansen lyder som om, at det er en videreførelse, siger Jonas Felbo-Kolding, der er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

- Men der er sandsynligvis nogle delelementer i den oprindelige aftale, den gamle aftale, som de ikke har med.

- Jeg gætter på, at det er det, som DBU står på. Den gamle aftale har nogle elementer i sig, som DBU ikke bryder sig om, og som er en af grundene til, at de ikke har kunnet forhandle sig frem til en ny og længerevarende aftale, siger Jonas Felbo-Kolding.

DBU og Spillerforeningen har været sparsomme med detaljerede oplysninger om, hvad parterne strides om.

Ritzau har fredag været i kontakt med DBU og Spillerforeningen, men parterne ønsker ikke at sige noget i sagen, da de har lavet en fælles aftale om dette.

Arbejdsmarkedsforskeren bider især mærke i formuleringen "under de samme vilkår som tidligere" i den fælles pressemeddelelse. Det sidste ord kan tolkes meget bredt, fremhæver han.

- Der er noget omkring "tidligere", som er så diffust, at man ikke kan være helt sikker på, hvad det egentlig henviser til.

- Og det er sikkert helt bevidst, at man har valgt en så diffus formulering. Ellers kunne man have valgt specifikt at referere tilbage til den aftale, der udløb i august, og det har man så valgt ikke at gøre, siger Jonas Felbo-Kolding.

På grund af konflikten blev DBU nødt til at stille med et hold af sekundaspillere i onsdagens testkamp i Slovakiet.

Her tabte Danmark 0-3 med 17 debutanter på holdet.

Søndag tager Danmark imod Wales i Aarhus i den nyoprettede Nations League.

Her er de bedste spillere atter til rådighed, fordi det lykkedes at opnå enighed om en midlertidig aftale.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DBU
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her