Annonce
Landshold

Japan har aflyst landskamp mod Chile efter jordskælv

Efter et jordskælv i Japan har landets fodboldforbund valgt at aflyse en fodboldlandskamp mod Chile.

Et kraftigt jordskælv har betydet, at Japan dropper at spille en venskabskamp mod Chile.

Det Japanske Fodboldforbund har aflyst kampen mod Chile på grund af de tragiske begivenheder på øen Hokkaido.

Jordskælvet ramte Japan torsdag og udløste en lang række jordskred, som knuste huse og dræbte mindst ni mennesker og kvæstede mindst 366. Omkring 30 mennesker er meldt savnet.

Japans kamp mod Chile skulle være spillet fredag, og det skulle have været Hajime Moriyasus første opgave som nyansat japansk landstræner.

Kampen i Kirin Challenge Cup var planlagt til at skulle spilles i byen Sapporo på Japans nordlige ø Hokkaido.

Ingen spillere, trænere eller ansatte på fodboldholdene fra Chile og Japan er kommet noget til, lyder de officielle meldinger.

Video: Et kraftigt jordskælv har dræbt ni og kvæstet 366 i Japan

Ifølge Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) blev jordskælvet målt til en beregnet størrelse på 6,6.

Næsten tre millioner husstande var uden el efter skælvet.

Japan nåede ved sommerens VM i Rusland frem til ottendedelsfinalen, hvor holdet blev slået ud af Belgien.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her