Annonce
Landshold

Futsalmålmand fik ros af danske seere

31-årige Christoffer Haagh blev stjerne i går mod Slovakiet.

Den danske målmand Christoffer Haagh var en seerfavorit under venskabskampen mod Slovakiet. Foto: Radovan Stoklasa/ Reuters

Man havde nok forventet, at Danmark ville få prygl. Et landshold bestående primært af 2. divisionsspillere og futsalspecialister tegnede ikke på noget banebrydende. Og det blev det måske heller ikke til, men det danske vikarlandshold tabte i går med æren i behold i 0-3-kampen mod Slovakiet. En af de, der især fik roser med på vejen var 31-årige futsalmålmand Christoffer Haagh.

Målmanden selv har givet udtryk for sin skuffelse over de tre mål, der gik ind.

»Det er lidt absurd at stå her efter en kamp mod Slovakiet og være irriteret over de tre mål, der gik ind. Jeg stod en fin kamp, men jeg ville selvfølgelig gerne have taget de tre mål,« siger Christoffer Haagh

Amatørernes indtogsmarch: Danske reserver faldt med stor ære

På Twitter var der dog ingen tvivl. De, der fulgte med i kampen var imponerede over målmandens præstation.

Flere begyndte også at efterlyse fodboldkort med Haagh, mens andre efterlyste hans tilstedeværelse i fodboldspillet FIFA.

Hele hodlet fik generelt også ros, men det var nu især Haagh, der vandt danskernes fodboldhjerter.

Også flere udenlandske seere meldte ind i roserne til Haagh, og komplimenterne var ikke små.

»Christoffer Haagh kunne have reddet dinosaurer fra udryddelse,« skrev en engelsk Twitter-bruger.

Holdet, der blev ledt af John Faxe Jensen, klarede det også over al forventning. Efter kampen var der heller ingen tvivl om, at den vikarierende landstræner var stolt af sit hold.

»Vi bad om en indstilling, så de kunne se sig selv i spejlet og gå med hovedet højt, når de gik ud af banen. Jeg tror, de nåede at vokse fire meter, inden de nåede at komme ud. Jeg synes, det var fantastisk. Det er måske det bedste nederlag nogensinde i min karriere, tror jeg. Det var en fed oplevelse at se de her gutter,« sagde John 'Faxe' Jensen til Kanal 5.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
De har aldrig været i Japan: Men deres japanske have et sted i Nordjylland er et perfekt æstetisk chok
Parret fra Øland ved Brovst har altid været havemennesker, men en traditionel staudehaves vildskab var for kaotisk. I 2001 så de for første gang en japansk have, og inden længe var de i gang med at forvandle deres egen. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her