Annonce
Landshold

Det nye danske landshold: Fritidsgartneren, de studerende og serie 1-spilleren

Et bredt udsnit af den danske mandlige ungdom skal i aften op mod slovakiske stjerner i en historisk landskamp.

Her ankommer to formodede spillere til DBU's hovedkvarter i Brøndby. Missionen om at samle et landshold og få det afsted til onsdagens venskabskamp mod Slovakiet krævede både vagter, afskærmende brandbiler og en masse hemmelighedskræmmeri. Foto: Claus Bech

En af dem er så god til at lave tricks med en bold, at han tjener en skilling på at lægge videoer med sin kunnen op på YouTube, mens andre er eller har været studerende på videregående uddannelser. Alle spiller fodbold i deres fritid.

Det er et bredt udsnit af den danske mandlige ungdom, der i aften skal op mod slovakiske spillere, der til daglig tjener millioner på at muntre sig i de bedste europæiske ligaer.

Eksempelvis Marek Hamsik, anfører for Napoli i Serie A i Italien eller holdets anfører, den tidligere Liverpool-forsvarsspiller Martin Skrtel, som nu er ansat i Fenerbahce i Tyrkiet.

Nødlandsholdsspiller står frem: »Det bliver den største dag i mit liv«

En af de danske spillere er Oskar Høybye fra Vanløse, 21 år og efter sigende en ferm Counter Strike-spiller og gartner i sin fritid. Han hedder i øvrigt Georg til mellemnavn.

Adam Fogt, også midtbanespiller, har læst Informationsvidenskab og kulturformidling på Københavns Universitet og er for et par dage siden begyndt i praktik på TV3 Sport.

Blandt de mange lykkeriddere på det danske nødlandshold finder man også 23-årige Rasmus Johansson, der spiller på det danske futsal-landshold og i 2. divisionsklubben HIK. Sammen med sin kammerat Brian Mengel - i øvrigt også en kyndig futsal-spiller - har han lagt videoer på Youtube, hvor han giver flere smagsprøver på sit fodboldtalent.

En anden midtbanespiller, Kevin Jørgensen, er på ligeledes det danske futsal-landshold, men spiller desuden udendørs i den fynske klub Ringe i serie 1. Han kan blive landets første seriespiller til at stille op for det danske landshold, hvis han kommer på banen.

Han får følgeskab af sin futsal-landsholdskollega Louis Veis, der på de sociale medier beskriver sig selv som en stegt flæsk-entusiast. Til daglig ernærer han sig som pædagog ved Idrætsprojektet.

I angrebet kan vikarierende landstræner John ”Faxe” Jensen blandt andre vælge at stille med topscoreren i 2. division øst, Christian Offenberg fra Avarta, som har læst på Danmarks Tekniske Universitet.

Også Troels Cillius Nielsen fra Birkerød er i spil. Han er jurastuderende på Københavns Universitet og har tidligere spillet fodbold i B93 og FC Nordsjælland.

Angriberen Anders Fønns fra Tarup-Paarup IF er kendt som fynsk fodbolds enfant terrible, et stort talent med et stort temperament, som blandt andet har prøvet at spille sig til kontrakt i Sønderjyske.

Kampen mellem Slovakiet og Danmark spilles kl. 20.45.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DBU
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her