Annonce
Landshold

Fodboldkvinder bevarede VM-chancen: Højere magter hjalp os

Danmark var tæt på at ende med sorteper i toerregnskabet, men blev reddet af brændt straffespark på Island.

Nadia Nadim har sat sig ned på banen efter nederlaget til Sverige i kvindelandsholdets VM-kvalifikationskamp. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

De danske landsholdskvinder balancerede på kanten af den helt store nedtur tirsdag aften i VM-kvalifikationen.

Sverige tog den direkte billet til næste års VM i Frankrig med en 1-0-sejr over Danmark i Viborg.

Samtidig var danskerne tæt på at blive puffet ud af toerregnskabet, hvor de fire bedste toere på tværs af syv europæiske kvalifikationsgrupper nu skal kæmpe om én VM-plads.

I overtiden misbrugte Island et straffespark i en 1-1-kamp mod Tjekkiet, og havde islændingene scoret, så var Danmark endt som sorteper i toerregnskabet.

- Der er nogle højere magter, der har hjulpet os, siger målmand Stina Lykke.

- Nu er der fortsat en mulighed for at komme til VM. Havde vi tabt og var ude af playoff, så havde det været træls.

Da kampen mod Sverige blev fløjtet af, vidste angriberen Nadia Nadim ikke, om hun skulle græde eller juble.

- Jeg er skuffet uanset hvad, fordi jeg hader at tabe. I sådan en vigtig kamp på hjemmebane er det ikke en dejlig følelse.

- Det er vildt, at Island brænder på straffespark i overtiden. Så jo jeg føler da, at nogen holdt hånden over os. God loves me (gud elsker mig, red.), siger Nadim.

Fra sidelinjen fik spillerne undervejs i kampen mod Sverige instrukser om, hvorvidt de skulle angribe eller forsvare.

- Vi vidste ikke hvorfor. Så det første, jeg gjorde efter kampen, var at gå ud og høre, om vi var i playoff. Det var vi heldigvis, siger Pernille Harder.

- Det er selvfølgelig nederen, at vi ikke gik direkte videre til VM. Nu skal vi have fokus på playoffkampene, og vi kan ikke gå og være skuffede i for lang tid, siger hun.

I playoffkampene kan Danmark møde enten Holland, Belgien eller Schweiz. De fire lande spiller en miniturnering med semifinale og finale i efteråret. Kun én VM-billet er i spil.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her