Annonce
Landshold

Prygelknaber skal finde humøret

Det danske landshold får klø mod Slovakiet. Men det behøver ikke at gå helt galt, mener Kent Nielsen.

Kent Nielsen mener, at landsholdet skal forberede sig på at få klø. Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Humør og evnen til at holde hovedet koldt. Det er nogle af de ting, som det amputerede fodboldlandshold skal finde frem, når det går på banen mod Slovakiet.

Det siger den kommende Silkeborg-træner, Kent Nielsen.

»Jeg ville hellere forsøge at bringe humør ind i truppen end at træne løbsmønstre og taktiske opstillinger. Og så tror jeg, at de skal have ro på inde på banen, uanset hvor galt det går,« siger Kent Nielsen.

Han regner med, at det bliver en kamp for overlevelse.

De skal være indstillede på, at de skal bruge 90 minutter på at forsvare sig.
Kent Nielsen, fodboldtræner

»De skal være indstillede på, at de skal bruge 90 minutter på at forsvare sig. Så hvis man skulle komme med et taktisk oplæg, må det være, hvad man skal gøre i defensiven, og når de får bolden, skal de ramme ham, der står længst fremme og håbe på, at der er nogen, der kan støde med frem. Det skal være meget simpelt,« siger Kent Nielsen.

DBU-formand: Landskamp bliver spillet – ellers har Uefa køllen parat

Han forudser, at holdet kommer til få klø, så det bedste håb er, at kampen på et tidspunkt går i stå.

»For små hold gælder det om at bevare roen, når de er op mod store giganter. De skal ikke lade sig påvirke af, at det måske går lidt stærkt, og at der bliver lavet tre mål inden for de første 10 minutter. Så skal de have overskud til at sige til sig selv, at det er de næste 10 minutter, der gælder. Så skal de nok slippe nogenlunde helskindet igennem det,« siger Kent Nielsen.

Medie: Landsholdet bliver sammensat af futsal-spillere

En del af spillerne kommer fra det danske futsallandshold. Futsal er et indendørs fodboldspil, hvor man spiller med fem på banen, men selv om det lyder langt væk fra almindelig fodbold, maner Kent Nielsen til ro.

»De har ikke kun spillet på en indendørs bane. Langt de fleste er begyndt med almindelig fodbold, og en del af dem spiller det også sideløbende på lavere niveau, og så har de futsal ved siden af,« siger Kent Nielsen, der vandt danmarksmesterskabet med AaB i 2014.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DBU
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her