Annonce
Landshold

Harder missede sin hyldest: Uefa bør planlægge bedre

Pernille Harder blev i sidste uge kåret til Europas bedste, men hun spillede kamp, da Uefa afholdt sit show.

Pernille Harder ville gerne have været til stede til Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) prisoverrækkelse. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Fodboldstjernen Pernille Harder blev sammen med kroaten Luka Modric i sidste uge kåret til Europas bedste fodboldspillere ved en prisuddeling i Monaco.

Mens Modric blev hædret på scenen, spillede Harder VM-kvalifikationskamp i Viborg for Danmark.

Den 25-årige dansker ville gerne have været til stede til Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) prisoverrækkelse.

- Jeg har ikke hørt noget fra Uefa om, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre. Jeg har ikke fået nogen forklaring, siger Pernille Harder.

Danskeren har tidligere udtalt, at det er et skidt signal, at Uefa afholder en prisuddeling på en aften, hvor flere af de kvindelige stjerner ikke har mulighed for at møde op.

Landstræner om Uefa-kåring uden dansk stjerne: En frækhed

Forud for prisuddelingen i Monaco slog hun også fast, at det ville gøre hende trist, hvis hun skulle vinde prisen uden at være til stede. Harder håber, at kritikken har gjort indtryk.

- Jeg tror ikke, at jeg får nogen forklaring fra Uefa. Kun at de ændrer det til næste år, siger Harder.

Da hun i sidste uge løb rundt inde på stadion i Viborg, var hun faktisk godt klar over, at hun samtidig i Monaco ville blive kåret til Europas bedste kvindelige fodboldspiller i 2017/18-sæsonen.

- Jeg vidste det nogle dage før. Jeg fik taget et billede med prisen på en træningslejr med klubben, forklarer Harder, der spiller i den tyske klub Wolfsburg.

Pernille Harder kåret som årets fodboldspiller i Europa

Selv om landsholdsstjernen gerne ville have været til stede i Monaco, så er hun stolt over, at hun har vundet så stor en pris.

- Det er stort for mig at få sådan en pris. Det er noget, jeg har drømt om, siden jeg var lille, siger hun.

Pernille Harder og resten af det danske landshold møder tirsdag i Viborg Sverige i sidste spillerunde i VM-kvalifikationen. Med en sejr er Danmark sikker på en plads ved næste års VM i Frankrig.

Der er kampstart klokken 17.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her