Annonce
Landshold

Fornyet ærgerrighed skal sende U21-landsholdet til EM

Spillerne på U21-landsholdet var blevet for ens, og derfor tester Niels Frederiksen nye spillere i denne uge.

U21-landsholdstræner Niels Frederiksen. Foto: Lars Poulsen

Når U21-landsholdet fredag skal tage endnu et skridt mod en plads ved næste års EM-slutrunde, bliver opgøret i Aalborg mod Finland den første kamp for en stribe nye ansigter i U21-regi.

U21-landstræner Niels Frederiksen har været på udkig efter "andre typer", og derfor har han udtaget seks potentielle debutanter samt den 18-årige FCN-komet Andreas Skov Olsen, der senest var udtaget kort før U21-EM i 2017.

Den forholdsvis store udskiftning skal ikke ses i lyset af, at Niels Frederiksen er utilfreds og ønsker en revolution af holdet og taktikken, han er i stedet på jagt efter sult og fornyet dynamik i spillergruppen.

- Nogle gange kan man komme til at udtage en trup, hvor spillerne som typer minder meget om hinanden, forstået på den måde at de kan de samme ting på banen, og de har den samme mentalitet.

- Selv om vi rigtig gerne vil spille fodbold og dominere kampene med bolden, så har vi også brug for ærgerrighed og aggressivitet.

- Det betyder ikke, at vi ikke har haft det tidligere, men jeg mener godt, at vi kan skrue lidt på den balance og se nogle andre spillere, siger Niels Frederiksen.

Med fire kvalifikationskampe tilbage er det også ved at være sidste chance for at se nye spillere an inden en eventuel slutrunde, påpeger U21-landstræneren.

Hvis en EM-billet først er sikret, er der ikke tid til for mange eksperimenter, mener han.

U21-landsholdet har ikke været samlet siden marts. Det er først siden dengang, at nyudtagne spillere som AGF's Jens Stage og den tidligere Esbjerg-spiller Anders Dreyer for alvor er trådt i karakter, mener Niels Frederiksen.

Efter et nederlag i Polen og uafgjort i Georgien er U21-landsholdet formentlig tvunget til at vinde de fire resterende kampe for at overhale Polen og komme direkte med til EM i Italien næste år.

Trods de mange nye spillere skal EM-billetten sikres ved samme spillemæssige fremgangsmåde.

- Jeg ved ikke, om vi skal gøre noget specielt meget anderledes. Vi skal bare ramme vores topniveau.

- Det ramte vi ikke mod Georgien og Polen, så vi skal have fundet den ydmyghed og ærgerrighed, der skal til for at ramme topniveauet, både når vi møder Polen og de mindre nationer, siger Niels Frederiksen.

Ud over fredagens kamp mod Finland møder U21-landsholdet Litauen på udebane tirsdag i næste uge.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Viden
Sygemeldte: Intensiv aktivering gør mere skade end gavn
Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper kun at skrue op for psykologtimer og genoptræning til sygemeldte - tværtimod. I stedet skal arbejdspladserne inddrages. 
Se flere
Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her