Landshold

Medie: Qatar betalte amerikansk PR-firma for at underminere rivaler til VM i 2022

En whisteblower har afsløret inkriminerende mails mellem Qatar og PR-firma.

Tidligere Fifa-formand Sepp Blatter da Qatar blev tildelt værtsskabet for VM 2022 i Zürich 2010. Foto: Anja Niedringhaus/ AP

I de tidlige måneder af 2010 fik PR-firmaet Brown Lloyd James (BLJ) i New York en noget lukrativ aftale med Qatars øverste magter. Aftalen gav omkring 9 mio. kroner til virksomheden. Det eneste, firmaet skulle gøre, var at underminere de andre landes VM-bud til 2022 – og i særdeleshed USA og Australiens.

Det skriver The Sunday Times.

Qatars statslige overhoved, emir sheikh Hamad bin Khalifa Al Thani, var desperat efter at gøre Qatar til et land, der kunne være med på den internationale scene, og som en stor fodboldfan var VM i fodbold det perfekte middel for ørkenstaten.

BLJ underskrev VM-kontrakten, der ville give dem 500.000 kroner om måneden. Ifølge The Sunday Times var flere tidligere CIA-agenter også blevet hyret til at lave arbejde for Qatar.

Men det var ikke almindeligt pressearbejde, BLJ skulle udføre. Ikke noget med at skrive simple pressemeddelelser og vise journalister fascinerende bygninger i Doha, Qatars hovedstad. En helt anden slags arbejde skulle nemlig køre ved siden af det almindelige arbejde. Her skulle BLJ opsamle inkriminerende information, skabe kontroverser og formidle negativ reklame, der skulle sabotere Qatars rivaler til VM-buddet.

Bronze til Belgien og optimisme om fremtiden i England

Kampagnen er blevet beskrevet meget præcist i en mail fra Michael Holtzman, direktør for BLJ Worldwide i New York, til Ahmad Nimeh, der var seniorrådgiver på Qatars VM-bud. I emnefeltet står der ”Strategi”, og mailen er i bund og grund en fremskridtsrapport på det arbejde, der allerede var igangsat maj 2010 – syv måneder før Fifas komité skulle stemme i Zürich.

Mailen begynder med at gå lige til sagen: »I de seneste fire måneder har vi kørt en omfattende kampagne for at underminere konkurrerende kandidater til 2018/2022, især Australien og USA«. E-mailen fortsætter med at beskrive, hvordan det helt præcis blev gjort.

Det er i sig selv et klart brud på Fifas regler. Da Qatar afgav sit officielle bud til Fifa i 2009 skulle formanden for buddet, sheikh Mohammed bin Khalifa Al Thani, der er søn af emiren, skrive under på erklæring om ”overholdelse af regler og adfærd”. I den erklæring skriver man under på, at man afholde sig fra ”at fremsætte skriftlige eller mundtlige udsagn af enhver art, uanset om de er ugunstige eller ej om bud eller ansøgninger fra et andet medlem, der har udtrykt interesse i at være vært for eller arrangere konkurrencerne”.

En whistleblower, der selv arbejdede på Qatar-kampagnen lækkede dokumenterne til The Sunday Times. Ifølge ham havde en lignende kampagne fejlet i Qatars bud om at få OL-værtsskabet i 2016.

Strategierne kom vidt omkring. Alt fra falske blogs, der satte spørgsmålstegn ved, om folks modvilje omkring Qatar var racisme til betalte rapporter og undersøgelser, der kunne skabe splid om de andre landes VM-bud. Herunder en rapport, der konkluderede, at der var en disharmoni mellem Australiens ønske om VM og landets Nationale Rugbyliga, da VM ville være nødt til at benytte landets rugbystadioner i op til otte uger.

Her beskrev mailen at kampagnefolket havde opfordret unge studerende i Melbourne til at tage til rugbykampe med skilte, hvorpå der stod »fingrene væk fra vores rugby! Nej til VM«.

Kampagnen var rettet mod de 22 Fifa-medlemmer, der skulle stemme i Zürich. De skulle overbevises om, at Australiens VM-bud var upopulært i hjemlandet.

Den strategiske e-mail afslører også, at BLJ havde fået en gruppe idrætslærere i USA til at overtale deres kongresmedlem til at modsætte sig USA’s VM-bud. De argumenterede for, at statens penge kunne bruges bedre på at finansiere sport i skolerne. En post, der havde lidt under finanskrisen.

To dage før, der skulle stemmes i Zürich, skrev PR-firmaet en pressemeddelelse på vegne af en amerikansk organisation, der bekæmper overvægt hos børn, om at organisationen ”applauderede den amerikanske kongreskvinde Carolyn Kilpatrick og hendes kolleger for at støtte en beslutning, der kræver at afstå fra at støtte en potentiel VM-fodboldturnering”.

For fire år siden blev Qatar efterforsket af en amerikansk advokat ved navn Michael Garcia på vegne af Fifa. Det endte dog med at Garcia forlod Fifa, da han mente at organisationen håndterede sagen forkert, da de frikendte Rusland og Qatar for fejl i forbindelse med stemmeprocessen og derefter valgte ikke at offentliggøre rapporten.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her