Annonce
Landshold

Tomasson: Vi må aldrig give sådan en kamp væk

Danmarks ligalandshold tabte torsdag til Sverige på et mål i overtiden, og det ærgrede Jon Dahl Tomasson.

Det ærgrede assistenttræner Jon Dahl Tomasson (th.), som stod i spidsen for holdet i landstræner Åge Hareides fravær, at danskerne tabte tre min. inde i overtiden. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Det danske U21- og ligalandshold var spillemæssigt godt med i det meste af torsdagens træningskamp mod Sverige i Abu Dhabi.

Alligevel endte danskerne skuffende med at tabe fodboldkampen 0-1 på et mål tre minutter inde i overtiden.

Det ærgrede assistenttræner Jon Dahl Tomasson, som stod i spidsen for holdet i landstræner Åge Hareides fravær.

Ligalandsholdet tabte til Sverige i sidste sekund

- Set i bakspejlet må vi selvfølgelig aldrig give sådan en kamp væk i sidste minut, det må vi lære af.

- Der har været rigtig mange gode ting, og der er selvfølgelig nogle ting, vi skal arbejde på, som kan blive meget bedre.

- Vi evaluerer det med spillerne og arbejder hen mod næste kamp og ser, om tingene kan blive en anelse bedre, siger Tomasson til herrelandsholdets Facebook-side.

Kampen gik generelt, som Tomasson havde forventet, og der var også nogle gode ting at tage med videre.

Smerter udsætter Åge Hareides rundtur til VM-spillere

- Det bar præg af, at vi lige er startet. Det, der var godt at se, var noget af det, vi havde arbejdet med, blandt andet hvordan vi blev farlige på den sidste tredjedel af banen, lykkedes.

- Vi fik skabt en del chancer og var gode til genpresset, men så var der også en masse, som ikke fungerede. Drengene puttede meget energi i kampen, hvilket var rigtig positivt, siger Tomasson.

Danmark skal spille yderligere en træningskamp på turen, og det bliver mod Jordan.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her