Annonce
Landshold

Mads Øland: Landsholdskonflikten var det hele værd

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, mener ikke, han kunne have ageret anderledes i konflikten med DBU.

Øland har fået hård kritik for sin rolle i konflikten, der endte med aflysning af kvindernes VM-kvalifikationskamp mod Sverige, hvor Danmark blev taberdømt. Foto: Lars Poulsen

Mads Øland, direktør for Spillerforeningen, har holdt sig helt ude af medierne de seneste måneder i forbindelse med konflikten mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og kvinde- og U21-landsholdet om en ny landsholdsaftale.

Aftalen kom på plads i weekenden, og tirsdag står Mads Øland frem i Ekstra Bladet og fortæller sin version af forløbet.

Spillerne om ny aftale: Flere penge giver fodboldkvinder bedre muligheder

Øland har fået hård kritik for sin rolle i konflikten, der endte med aflysning af kvindernes VM-kvalifikationskamp mod Sverige, hvor Danmark blev taberdømt.

Men direktøren mener ikke, at han og Spillerforeningen kunne have gjort tingene anderledes.

- Det er klart, at både vi (Spillerforeningen) og DBU har et fælles ansvar for forløbet. Men jeg vil ikke kalde forløbet pinligt. Jeg har heller ikke et behov for at pege fingre ad DBU.

- Overordnet er mit job at lave aftaler, og når det ikke lykkes, er det aldrig en succes, lyder det fra Mads Øland.

Han fortryder derfor ikke forløbet.

DBU-chef: Vi har fået en enklere aftale

- Nej, egentlig ikke. Jeg synes ikke, vi kunne have gjort noget anderledes for at undgå konflikten, siger Øland til Ekstra Bladet.

- Hverken vi eller DBU ønskede en aflysning af kampen mod Sverige. Men når jeg ser på den fireårige kollektive aftale, vi har fået, så har det, vi har været igennem, været det hele værd.

Han har fået mange tæsk i medierne for både sine metoder og for ikke at forklare sig i sagen, der i voldsom grad har besværliggjort kvindernes chancer for at komme til VM.

Men Mads Øland mener ikke, at det havde tjent noget formål, hvis han havde stillet sig frem undervejs.

Fakta: Den lange vej mod den nye landsholdsaftale

- Jeg har været med i 30 år og har prøvet det her før. Når forhandlingerne kører, kan jeg af hensyn til forhandlingerne ikke udtale mig.

- Og så ved jeg, at der kommer en periode, hvor mange skyder på mig, uden at jeg kan forsvare mig. Det nytter ikke, jeg træder frem, mens det hele koger. Derfor må jeg tage tæskene, siger han.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DBU
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her