Annonce
Landshold

Fakta: Den lange vej mod den nye landsholdsaftale

DBU og Spillerforeningen er nået til enighed om en ny landsholdsaftale for kvindelandsholdet og U21-herrerne.

Forhandlingerne om en ny landsholdsaftale for kvindelandsholdet og U21-herrerne blev indledt i efteråret 2016.

Da den hidtidige aftale udløb i september i år, og parterne ikke var nået til enighed, udløste det en konflikt mellem spillerne og DBU.

Her er forløbet:

  • 6. september 2017: Landsholdsaftalen mellem DBU og Spillerforeningen for kvindelandsholdet og U21-landsholdet udløber. Parterne har forhandlet i flere måneder, men er ikke nået frem til en ny aftale.
  • 11. september: Kvindelandsholdet udebliver fra en træningssamling. Dagen efter vælger DBU at aflyse EM-revanchen mod Hollands fodboldkvinder som følge af konflikten.
  • 18. september: Parterne bliver enige om en delaftale, der gælder kvindelandsholdets VM-kvalifikationskamp mod Ungarn. Spillerne haster til Ungarn og vinder 6-1 dagen efter.
  • 16. oktober: Spillerne møder ikke ind i landsholdslejren forud for VM-kampen mod Sverige, fordi det stadig ikke er lykkedes at lande en aftale.
  • 18. oktober: Efter at spillerne heller ikke mødte frem til anden træningsdag, beslutter DBU at melde afbud til kampen mod svenskerne.
  • 20. oktober: Spillerforeningen og DBU når frem til en delaftale gældende for årets sidste VM-kvalifikationskamp mod Kroatien. Fire dage senere vinder Danmark kampen med 4-0.
  • 24. oktober: Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) åbner en disciplinærsag mod Danmark for at udeblive fra kampen mod Sverige.
  • 16. november: Sagen bliver taget op i Uefas disciplinærudvalg, der idømmer Danmark et skrivebordsnederlag på 0-3 og tildeler DBU en bøde.
  • 25. november: DBU og Spillerforeningen bliver enige om en aftale gældende for de næste fire år.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her