*

Landshold

Kvist fik forlænget landsholdskarrieren med VM-deltagelse

Havde Danmark misset VM-slutrunden, kunne William Kvist have spillet sin sidste landskamp.

På trods af mange år og oplevelser i rødt og hvidt, så var den overlegne 5-1-sejr noget specielt for 32-årige William Kvist.

»Det er nok en af de bedste følelser, jeg nogensinde har haft i forhold til fodbold. Det her kunne sagtens have været min sidste landskamp, og nu får jeg i hvert fald et sidste VM, og det er jeg meget, meget glad over,« fortalte William Kvist.

»Jeg har været meget med landsholdet gennem mange år. Vi har ikke kvalificeret os de sidste to gange, nu kvalificerer vi os igen, så det bliver en god flytur hjem,« smilede Kvist med udsigten til et VM i Rusland, som bliver Danmarks femte deltagelse ved en VM-slutrunde i fodbold.

Kong Christian: »Jeg er en glad dreng de næste mange måneder«

Kvist var også med ved VM i 2010, og siden er der sket en stor udskiftning på det danske hold.

»I 2010 var der en lidt mere erfaren stamme med flere ældre spillere. Det var også et rigtig godt hold, synes jeg, det har jeg svært ved helt at vurdere, hvilket der er bedst. Der er nok mere potentiale i det her, og om to år er vi formentlig bedre, end vi er i dag,« forklarede Kvist, som er begejstret for den udvikling, som landsholdet har gennemgået på det seneste.

»Det har været spændende at opleve kombinationen af vores spil. Nogle gange slår vi naturligt en lang bold op på en høj angriber, og så vinder vi anden bolden, eller og så spiller vi os flot igennem midten som i dag. Det synes jeg, har vækket os lidt, og det er inspirerende,« sagde Kvist.

Hør resten af interviewet med William Kvist i toppen af artiklen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her