Annonce
Serie A

Robin Olsen holdt målet rent og vinder i Roma-debut

Den tidligere FC København-keeper Robin Olsen debuterede i Serie A for AS Roma med en 1-0-sejr over Torino.

Den svenske målmand Robin Olsen fik en fornem ligadebut for AS Roma søndag, da den tidligere FC København-keeper holdt målet rent.

En sen scoring af Edin Dzeko sørgede tilmed for en smal 1-0-sejr til romerne ude over Torino i klubbernes sæsonpremiere i Serie A.

Dermed fulgte Roma trop i forhold til Juventus og Napoli, der også hentede tre point hver i deres første kampe i sæsonen lørdag.

Derimod måtte Inter sent søndag kigge forgæves efter en god sæsonstart, da klubben gæstede Sassuolo.

Her vandt hjemmeholdet 1-0 efter Domenico Berardis scoring på et straffespark efter en lille halv time.

Det lignede længe 0-0, men i det 89. minut strøg sommerens nyerhvervelse Justin Kluivert til baglinjen.

Den 19-årige tidligere Ajax-spiller løftede bolden højt ind over feltet, og her stod angrebsprofilen Dzeko klar.

Dzeko betænkte sig ikke og flugtede bolden i mål og sikrede dermed den sene sejr.

Robin Olsen blev denne sommer solgt fra FC København til Roma i en opsigtsvækkende handel efter gode præstationer for Sverige ved sommerens VM i Rusland.

Målmanden kostede romerne 63 millioner kroner her og nu, og beløbet kan stige med yderligere 26 millioner kroner i form af bonusser, som afhænger af Robin Olsens præstationer.

Roma havde brug for en ny målmand, da klubben solgte den brasilianske VM-keeper Alisson Becker til Liverpool.

Jens Stryger Larsen spillede hele opgøret, da Udinese på udebane kom tilbage fra 0-2 og fik 2-2.

Federico Santander, der skiftede til Bologna fra FC København denne sommer, var med i hele opgøret, da Bologna hjemme tabte 0-1 til Spal.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her