Annonce
Serie A

Serie A-topscorer truet med kniv på sommerferien

Lazio-angriberen Ciro Immobile blev truet med kniv, men kom ikke noget til. Fodboldhooligan er anholdt.

Den italienske landsholdsspiller i fodbold Ciro Immobile, som til daglig spiller i Lazio, er blevet truet med en kniv under sin sommerferie i Francavilla al Mare i hjemlandet.

Det skriver en række italienske medier, deriblandt Corriere dello Sport og La Gazzetta dello Sport, ifølge nyhedsbureauet dpa.

28-årige Immobile er på ferie med familie og venner. Og under et strandbesøg gik det galt.

Immobile var involveret i et skænderi med en anden mand. Manden hev til sidst en kniv op og truede spilleren.

En række andre strandgæster så episoden og endte med at holde manden tilbage, hvorefter han flygtede fra stranden.

Senere blev manden anholdt af politiet. Han er identificeret som fodboldhooligan, der tidligere har gjort sig negativt bemærket med voldssager i forbindelse med fodboldkampe.

Immobile blev i sidste sæson delt topscorer i den bedste italienske fodboldrække, Serie A. Han scorede 29 ligamål. Det samme gjorde argentineren Mauro Icardi fra Inter.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her