Annonce
Serie A

Napoli hyrer Carlo Ancelotti som cheftræner

Efter at have skilt sig af med Maurizio Sarri bekræfter Napoli, at Carlo Ancelotti er ansat som ny træner.

Kort efter sæsonafslutningen bekræfter Napoli så, at Maurizio Sarri stopper som cheftræner i klubben. Foto: Maurizio Degl'Innocenti/AP

Italienske Napoli gik kold i slutspurten om det italienske mesterskab, men leverede alligevel en imponerende sæson i Serie A.

Hele 91 point blev der skrabet sammen via 28 sejre og syv uafgjorte kampe i sæsonen. Men mesterskabet endte igen hos Juventus.

Kort efter sæsonafslutningen bekræfter Napoli så, at Maurizio Sarri stopper som cheftræner i klubben, og at hans job bliver overtaget af den italienske trænerveteran Carlo Ancelotti.

Napoli-træner: Serie A forærer Juventus stor fordel

- SSC Napoli er glad for at kunne meddele, at der er indgået en aftale med Carlo Ancelotti, så han bliver cheftræner for førsteholdet i tre sæsoner, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Det skete få timer efter, at klubben meddelte, at Sarri var færdig i jobbet.

- Jeg vil gerne takke Maurizio Sarri for hans værdifulde bidrag til Napoli. Han bragte glæde og prestige til Napoli og Napolis fans over hele verden via underholdende fodbold, der har fået ros fra alle sider, siger klubejer Maurizio Aurelio De Laurentiis til Napolis hjemmeside.

59-årige Sarri nåede at stå i spidsen for Napoli i tre sæsoner, og han har en kontrakt med klubben, der løber til 2020.

Ifølge AFP er italieneren sat i forbindelse med trænerjobbene i både engelske Chelsea og russiske Zenit Skt. Petersborg.

Den russiske klub har netop sagt farvel til Roberto Mancini som cheftræner, efter at Mancini er blevet italiensk landstræner.

Italienske medier rapporterede tidligere onsdag, at 58-årige Ancelotti ville tage over i Napoli.

Carlo Ancelotti, der fylder 59 år 10. juni, har tidligere stået i spidsen for blandt andre Chelsea, Real Madrid og Bayern München.

Napoli satte Juventus-fest på standby med uafgjort

Ancelotti blev fyret i Bayern München i begyndelsen af oktober i fjor.

Han har vundet Champions League tre gange som træner, og han har vundet mesterskaber i Italien, Frankrig, Tyskland og England.

Italienske medier har tidligere beskrevet, at Carlo Ancelotti fik tilbudt jobbet som italiensk landstræner, men at han takkede nej.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her