Annonce
Serie A

Juventus vandt dramatisk topkamp og holder titelkursen

Det så ud til, at Juventus ville tabe til Inter og give Napoli fordel i titelkampen, men sådan gik det ikke.

Juventus vandt lørdag aften en snæver sejr over Inter efter en dramatisk afslutning. Foto: Antonio Calanni/AP

Juventus var i store vanskeligheder ude mod Inter i den italienske Serie A.

Men det lykkedes på to mål i det 87. og 89. minut for Juventus at vinde den underholdende fodboldkamp med 3-2.

Bagud 1-2 med få minutter tilbage scorede Juventus to gange - ved først Juan Cuadrado og dernæst Gonzalo Higuain.

Juventus-spillerne omfavnede hinanden efter kampen, som havde masser af drama, flotte mål og et rødt kort.

Til at begynde med kom Juventus udmærket fra start.

Juventus-kantspilleren Douglas Costa bragte Juventus foran 1-0 efter 13 minutter med et hårdt og præcist spark efter en god aflevering fra Juan Cuadrado.

To minutter senere modtog Inters midtbanespiller Matias Vecino rødt kort for en hård tackling på Mario Mandzukic.

Så skulle man tro, at Juventus var i stand til at køre en sikker sejr hjem, men sådan gik det slet ikke.

I begyndelsen af anden halvleg udlignede Inter-topscorer Mauro Icardi til 1-1 på et hovedstød.

Efter 65 minutter blev det værre for Juventus, da stopperen Andrea Barzagli lavede et klodset selvmål.

Juventus kunne slet ikke få spillet til at hænge sammen på dette tidspunkt, og det lignede et nederlag til de seneste fem års italienske mestre.

Men så løb Cuadrado ind i feltet og modtog bolden fra indskiftede Paulo Dybala. Fra en spids vinkel sendte Cuadrado bolden i nettet via en Inter-spiller efter 87 minutter.

To minutter senere gjorde Higuain det til 3-2 på et hovedstød, og så var udeholdet i ekstase.

Med sejren topper Juventus ligaen med 88 point efter 35 kampe. Napoli har på andenpladsen 84 point efter 34 kampe og skal søndag møde Fiorentina i Firenze.

AS Roma vandt tidligere lørdag med 4-1 hjemme over Chievo og er placeret på tredjepladsen med 70 point.

Inter har 66 point på femtepladsen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Viden
Sygemeldte: Intensiv aktivering gør mere skade end gavn
Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper kun at skrue op for psykologtimer og genoptræning til sygemeldte - tværtimod. I stedet skal arbejdspladserne inddrages. 
Se flere
Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her