Annonce
Serie A

Juventus-træner efter nederlag: Nu er Napoli favorit

Napoli besejrede søndag Juventus med 1-0 og er nu favorit til at vinde Serie A, mener Juventus' træner.

Juventus' træner Massimilano Allegri. Foto: Alessandro Di Marco/AP

Kampen om det italienske mesterskab blev åbnet helt op, da Napoli søndag tog en sen 1-0-sejr på udebane mod Juventus.

Napolis sejr betyder, at holdet nu blot er et enkelt point bag Juventus, der indtager førstepladsen i Serie A. Og med et mere overkommeligt slutprogram end Torino-klubben så er Napoli nu favorit til at tage titlen.

Det mener i hvert fald Juventus' træner, Massimiliano Allegri.

- Det er rigtigt, at Napoli er favorit på grund af kampprogrammet. Men der er stadig kampe, der skal vindes. Jeg har set meget i fodbold. Alt kan ske.

- Nu må vi lægge det her nederlag bag os og forberede os på kampen i Milano, lyder det fra Massimiliano Allegri.

Her venter en svær udekamp mod Inter. Derudover mangler Juventus at møde Bologna (hjemme), AS Roma (ude) og Verona (hjemme).

Napolis sidste fire kampe er mod Fiorentina (ude), Torino (hjemme), Sampdoria (ude) og Crotone (hjemme).

Det var den senegalesiske forsvarsspiller Kalidou Koulibaly, der i kampens sidste minut sørgede for gæsternes smalle sejr.

- Vi har altid troet på, at vi kunne tage titlen. Vi skal fortsætte sådan her, og vi skal tro på os selv indtil det sidste.

- Det var nærmest en umulig mission at vinde her, men vi kan være glade, for vi spillede mod et hold, der ikke har tabt på hjemmebane i lang tid, lyder det fra Kalidou Koulibaly efter søndagens sejr.

Napolis træner, Maurizio Sarri, kom i fokus allerede inden opgøret, da han viste langfingeren til Juventus' fans på vej ind på stadion.

Trænerens gestus var angiveligt rettet mod en bestemt gruppe tilhængere.

- Jeg svarede igen over for en gruppe personer, der spyttede mod bussen og fornærmede os for at være napolitanere, siger Napoli-træneren.

Napolis eneste italienske mesterskaber kom tilbage i 1987 og 1990, hvor argentinske Diego Maradona var holdets helt store stjerne.

Juventus har vundet Serie A de seneste seks sæsoner.

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Aarhus Ø skal ende med et rundt 0
Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her