Annonce
Primera Division

Sisto stemplede ind i sæsonen med drømmemål og assist

Pione Sisto scorede et drømmemål og lavede en flot assist, da Celta Vigo vandt 2-1 ude over Levante.

Landsholdsspilleren Pione Sisto viste lovende takter inden de kommende landskampe i begyndelsen af september, da han mandag aften blev den store helt for Celta Vigo i udesejren over Levante i Primera Division.

Efter at have spillet 51 ret så anonyme minutter i første spillerunde af den nye sæson, var han mandag i anderledes spillehumør og sørgede for både en smuk scoring og en flot assist i sejren på 2-1.

Under VM-slutrunden i Rusland fik Sisto kritik for sine præstationer, men der kan ikke indvendes noget mod hans offensive indsats mandag.

Der var spillet ti minutter, da Valencia-klubben Levante første gang blev straffet af danskeren.

Et dårligt indlæg endte ovre i den modsatte side. Her var Sisto hurtigere over bolden end en forsvarsspiller. Danskeren accelererede forbi sin oppasser og løb ind i feltet.

Selv om han løb mod mål fra en meget spids vinkel, valgte han alligevel at afslutte. Det viste sig at være en god beslutning, da han med et fortræffeligt spark sendte bolden højt over i det modsatte målhjørne.

Det var hans første mål i en betydende kamp siden april.

Landsholdsspilleren var ikke færdig med at vise sig fra sin bedste side.

I det 35. minut stod han bag endnu en flot aktion, da han lagde op til Celta Vigos 2-0-mål. Sisto var igen hurtigere end sin oppasser, og efter et par gode berøringer sendte han en skærende aflevering i dybden til Maximiliano Gomez.

Uruguayaneren takkede for den gode aflevering ved fladt at sende bolden ind under målmand Oier Olazabal.

Levante reducerede på et straffespark 12 minutter før tid, men kunne ikke forhindre gæsterne i at tage sæsonens første sejr.

Fire minutter efter reduceringen blev Pione Sisto skiftet ud.

Celta Vigos øvrige to danskere, Andrew Hjulsager og Mathias Jensen, var ikke med i kamptruppen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her