Annonce
Primera Division

Real Madrid rystede tidlig scoring af sig og sikrede storsejr

Real Madrid kom bagud, men vandt alligevel 4-1 på udebane over Girona og topper nu den bedste spanske række.

Foto: Eric Alonso/AP

Den spanske storklub Real Madrid sikrede sig søndag aften en komfortabel sejr på udebane over Girona i den bedste spanske række.

4-1 lød sejrscifrene, efter at Madrid ellers var kommet bagud med 0-1 efter godt et kvarters spil i første halvleg.

Dermed fortsætter hovedstadsklubben sin positive start på den nye sæson, der er den første i næsten et årti år uden superstjernen Cristiano Ronaldo i truppen. Ronaldo er skiftet til Juventus efter ni sæsoner i Madrid.

I stedet var det et par andre velkendte Real Madrid-profiler, der søndag stod for målene. Karim Benzema scorede to gange, mens Gareth Bale og Sergio Ramos hver især scorede en enkelt gang.

Sejren betyder, at Real Madrid nu topper den bedste spanske række med seks point efter sæsonens to første kampe.

I søndagens opgør var det Gironas midtbanespiller Borja Garcia, der bragte hjemmeholdet foran efter 16 minutters spil. Et skud fra Girona blev rettet af og ud til Garcia, der efter en skudfinte sendte bolden op i nettaget.

Fem minutter før pausen udlignede Sergio Ramos på straffespark, og godt fem minutter efter pausen var det Benzemas tur til at score på straffe.

Efter en times tid blev Gareth Bale spillet fri i dybden af Isco, og waliseren sendte sikkert bolden ind bag Girona-målmand Bono.

Ti minutter før tid gjorde Karim Benzema det til slutresultatet, da han modtog et fladt indlæg fra Bale og fra tæt hold sendte bolden i kassen.

Også danske Simon Kjær var søndag aften i aktion i den spanske række. Sammen med Sevilla tog han imod Villarreal.

Den danske forsvarsspiller spillede hele kampen, og han og resten af Sevilla-forsvaret formåede at holde buret rent. Det blev dog heller ikke til scoringer i den anden ende, og dermed endte opgøret 0-0.

Sevilla ligger på tredjepladsen i Spanien med fire point efter tre kampe.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her