Annonce
Primera Division

Barcelona tog snæver sejr mod hårdt kæmpende oprykkere

Real Valladolid udlignede til 1-1 mod FC Barcelona i tillægstiden, men målet blev set igennem og underkendt.

Foto: Andrea Comas/AP

Oprykkerne fra Real Valladolid var millimeter fra at tage et point, da de lørdag aften havde besøg af de forsvarende mestre fra FC Barcelona.

Catalonierne endte dog med at sikre sig en snæver sejr på 1-0.

De undertippede værter havde ellers sendt bolden i mål til 1-1 i tillægstiden, men efter at have benyttet Video Assistant Referee-systemet (VAR) blev målet underkendt af kampens dommer.

Valladolid-spilleren befandt sig lige nøjagtig i en offsideposition, da han blev spillet fri foran mål, og scoringen blev derfor korrekt annulleret.

FC Barcelonas franske offensivspiller Ousmane Dembélé havde bragt gæsterne foran med 1-0 efter knap en times spil.

Men det var langt fra en overbevisende præstation af forhåndsfavoritterne.

Og Real Valladolid fik faktisk lagt et pænt pres i kampens slutning. Det var også tydeligt, at både spillere og tilhængere troede på, at det kunne lade sig gøre at få point med fra kampen.

I det 92. minut så det så ud til at lykkes. Men målet blev altså underkendt, efter at dommeren havde taget VAR-systemet i brug.

Dermed endte det med en 1-0-sejr til Barcelona. De forsvarende mestre topper efter sejren den bedste spanske række med to sejre i to kampe.

Også Atlético Madrid sikrede sig lørdag tre point efter 1-0 over en oprykker. Madrid-klubben havde besøg af Rayo Vallecano.

Antoine Griezmann stod for kampens eneste scoring, da han efter 63 minutters spil bragte Madrid-klubben foran.

Atlético Madrid indledte sæsonen med at spille 1-1 med Valencia. Dermed har holdet nu samlet fire point efter sæsonens to første kampe.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her