Annonce
Primera Division

Bale og blodig Ronaldo sikrer Madrid storsejr

Real Madrid fik vendt en mulig katastrofe til en storsejr, da Deportivo La Coruña blev slået 7-1 i La Liga.

Real Madrid har på det seneste været omgærdet af krisesnak, da holdet er blevet hægtet af i kampen om det spanske mesterskab. Foto: Francisco Seco

Real Madrid har på det seneste været omgærdet af krisesnak, da holdet er blevet hægtet af i kampen om det spanske mesterskab.

Søndag lykkedes det imidlertid madrilenerne at vinde en 7-1 sejr hjemme mod bundholdet Deportivo La Coruña, hvilket sender Real op på en fjerdeplads i ligaen.

Stjernerne Gareth Bale og Cristiano Ronaldo havde med to mål hver en stor andel i, at Real sikkert kunne køre sejren hjem.

Det begyndte dog skidt for Real Madrid.

Trods et par store Madrid-chancer så defensiven usikker ud, og det lukrerede Deportivo på i det 23. minut.

Atlético Madrid måtte nøjes med uafgjort mod oprykkerhold

Med et fikst hovedstød sendte Florin Andone bolden videre til Lucas Perez, der skar ind i boksen og uden problemer kunne lægge op til en fri Adrian Lopez.

Bagud 0-1 lugtede det af en potentiel katastrofe for Madrid-spillerne.

Men i stedet for at gå ned reagerede holdet ved straks at skrue tempoet i vejret og hurtigt at komme tilbage i kampen.

Under ti minutter efter målet kombinerede Marcelo og Nacho Fernandez sig igennem Deportivo-forsvaret, der kunne se Nacho Fernandez udligne sikkert til stillingen 1-1.

Kort efter stod Bale for en af kampens bedste detaljer, da han fra højre side af feltet krøllede bolden smukt op i det modsatte hjørne og sendte Madrid i front.

Herefter lignede det cruise control for Real.

Bale var endnu engang i centrum, da han i det 58. minut satte hovedet på et hjørnespark og sendte bolden i mål til stillingen 3-1.

Og ti minutter senere kunne Luka Modric afslutte en smuk angrebskombination med et følt langskud uden for målmandens rækkevidde og udbygge føringen.

Ronaldo ville dog ikke se sine angrebskolleger løbe med al æren og satte to streger under sejren med scoringer til både 5-1 og 6-1.

I forbindelse med sin anden scoring fik Ronaldo en støvle i ansigtet, hvilket fik blodet til at løbe ned ad ansigtet på portugiseren.

Det så drabeligt ud, da han bevægede sig ud mod sidelinjen, og Ronaldo valgte at bruge en mobiltelefon som spejl for selv at besigtige skaderne.

Sent drømmemål sikrede Real Madrid første pokalstik mod Leganes

Synet fik ham til at ryste på hovedet.

I de døende minutter scorede Nacho Fernandez sit andet mål til slutresultatet 7-1.

Dermed har Real Madrids cheftræner, Zinedine Zidane, sikret sig en smule arbejdsro i ligaen, men holdet er dog stadig 16 point efter førerholdet, FC Barcelona.

Danskerklubben Celta Vigo havde både Daniel Wass og Pione Sisto i startopstillingen, da Real Sociedad blev besejret med 2-1 på udebane.

Wass gjorde en pæn figur og assisterede ved sejrsmålet med et velplaceret hjørnespark, der blev headet ind af angriberen Maxi Gomez.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her