Annonce
Primera Division

Smuk Sisto-scoring gav Celta tre udebanepoint

Pione Sisto blev matchvinder, da Celta Vigo sled sig til en smal sejr ude mod Levante.

Arkivfoto: AP/Lalo R. Villar

Danskerklubben Celta Vigo fik lagt god afstand til bundstriden, da den danske landsholdsspiller Pione Sisto med et flot mål sikrede holdet en 1-0-sejr ude mod Levante.

Sejren sender Celta op på 25 point, og dermed har holdet placeret sig i det brede midterfelt. Der er ti point til nedrykningsstregen og fire point op til den første europæiske plads, sjettepladsen, som i øjeblikket indehaves af Sevilla.

Pione Sisto indledte kampen søndag skidt. Han havde ringe succes med sine aktioner, og generelt havde Celta det svært mod Levantes kontante spillestil.

Men Sisto er en spiller med store individuelle færdigheder. Og den slags spillere skal bare bruge en enkelt åbning til at skabe noget.

Små ti minutter før pausen rykkede den tidligere FC Midtjylland-spiller ind i banen fra sin position i venstre side, spillede bande med Iago Aspas lige uden for feltet, og alene med keeperen trillede Sisto køligt bolden ind i det lange hjørne.

Scoringen gav Celta lidt mere ro på bolden, som man havde en del. Defensiven var dog stadig tvivlsom, så en udligning virkede ikke langt væk.

Efter 56 minutter måtte Celta-keeper Ruben Blanco diske op med en mirakelfodparade tæt under mål, og ti minutter senere sparkede Levante-anfører José Luis Morales forbi, da han blev spillet alene igennem.

Daniel Wass præsterede ikke en af sine bedste kampe i Celta-trøjen, og han blev taget ud med 20 minutter igen.

Levante fik skabt flere gode tilbud, men manglende skarphed og en fremragende Ruben Blanco i Celta-målet betød, at Pione Sisto endte som matchvinder.

Simon Kjær spillede hele kampen for Sevilla, som på udebane tabte 0-1 til Alaves. Kjær ragede et gult kort til sig undervejs i kampen, hvor Alaves-anfører Manu Garcia blev matchvinder tidligt i anden halvleg.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her