Annonce
Primera Division

Laudrup: Coutinho skal lukke fremtidigt hul efter Messi

Den tidligere Barcelona-spiller Michael Laudrup mener, at Philippe Coutinho skal lukke hul efter Lionel Messi.

Arkivfoto: Tom Hevezi/AP

Philippe Coutinho er af mange udset til at lukke hullet i FC Barcelona efter Neymar, som blev solgt til Paris Saint-Germain sidste sommer for 1,65 milliarder kroner.

Men ifølge den tidligere Barcelona- og Real Madrid-legende Michael Laudrup er det Lionel Messi, som Coutinho i fremtiden skal være med til at erstatte.

Barcelona præsenterede Coutinho: Han er ude i tre uger

Brasilianeren er skiftet fra Liverpool for i omegnen af 1,2 milliarder kroner.

- Der knyttes store forventninger, når du har sådan en prislap på dig. Når du snakker om Barcelona, tænker du først og fremmest på Messi.

- Men Messi har brug for gode spillere omkring sig. De seneste år har Barcelona mistet en del vigtige profiler, siger Laudrup til Omnisport og nævner Xavi, Neymar og Carles Puyol.

- Barcelona skal derfor fortsætte med at bygge videre på sit hold. Selv om de er på toppen nu, vil der komme en dag, hvor Messi ikke er der længere.

Perler fra Messi og Suarez sikrede Barcelona-sejr

- Du kan ikke finde en ny Messi, men du kan hente tre, fire eller fem meget gode spillere, som kan fylde tomrummet, når han ikke er der længere, siger Laudrup.

Han vurderer desuden ikke, at Coutinho skal ses som erstatning for Andrés Iniesta.

- Jeg tvivler på, at han kan afløse Iniesta, for han er mere offensiv end Iniesta.

- På den anden side så var Iniesta offensiv, da han startede, og gennem årene blev han mere midtbanespiller. Jeg ser ham mere på Neymars position, siger Laudrup om Coutinho.

Laudrup mener i øvrigt, det er et svimlende højt beløb, Barcelona har hostet op med for at få fat i Philippe Coutinho.

- I løbet af de seneste få år er det løbet af sporet. Jeg mener, at 80 og 90 millioner pund for seks-syv år siden var gigantiske beløb.

Coutinho om Barcelona: Stort at spille med mine idoler

- Og nu taler vi 150 og 160 millioner pund med Neymar til Paris og nu Coutinho, lyder det fra Laudrup, som tilføjer:

- Beløbene er blevet skyhøje, og jeg synes, at vi skal spørge os selv: Hvor vil det ende?

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her