Annonce
Premier League

Everton sparkede sig helt til tops i Sunderland

Ronald Koemans tropper besejrede den tidligere Everton-boss David Moyes' Sunderland på en god anden halvleg.

Evertons Romelu Lukaku bringer her sit hold foran i kampen imod Sunderland. Foto: Owen Humphreys/AP

11 minutter. Længere tid skulle angriberen Romelu Lukaku ikke bruge på at lave et vaskeægte hattrick, da Everton mandag aften på udebane besejrede Sunderland 3-0 på en glimrende anden halvleg.

Ved pausen var stillingen ellers 0-0, men fra det 60. til det 71. minut gjorde Lukaku tre gange det, som han ellers ikke har formået i denne sæson i Premier League: Nemlig at få netmaskerne til at blafre.

De to første mål stangede han ind med hovedet, det tredje leverede han med en kølig afslutning på en friløber.

Med sejren over den tidligere Everton-boss David Moyes' Sunderland springer Ronald Koemans mandskab helt op på tredjepladsen i den bedste engelske fodboldrække.

Holdet har tre sejre og en enkelt uafgjort efter fire kampe, hvor kun Manchester City har skrabet flere point sammen end holdet fra Liverpool, som ligger lige efter Chelsea på en lidt svagere målscore.

Sunderland ligger næstsidst med et enkelt point.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her