Annonce
Premier League

John Terry bliver assistenttræner i Aston Villa

Aston Villa har hyret Brentfords træner som ny chef, så Thomas Frank skal stå for træningen i danskerklubben.

John Terry spillede hele sidste sæson i Aston Villa, som var tæt på at rykke op i Premier League. Foto: Richard Sellers/AP

John Terry havde næsten ikke nået at indstille karrieren som fodboldspiller, inden han fik et nyt job.

Søndag meddelte den tidligere engelske landsholdsanfører sit stop, efter at han ikke havde fundet en klub i denne sæson.

Sent onsdag aften meddelte Aston Villa fra den næstbedste række, at klubben har hyret 37-årige John Terry som assistenttræner.

Det skete samtidig med, at klubben præsenterede Dean Smith som cheftræner efter afskeden med Steve Bruce.

Samtidig har Aston Villa hyret Jesus Garcia Pitarch som sportsdirektør.

John Terry spillede hele sidste sæson i Aston Villa, som var tæt på at rykke op i Premier League.

John Terry stopper fodboldkarrieren efter 23 år

Forinden var han i mange år hos Chelsea, hvor han vandt adskillige titler, blandt andet Premier League fem gange og Champions League i 2012.

John Terry spillede fra 2003 til 2012 78 A-landskampe for England.

Dean Smith kommer fra Brentford, som har et kontingent af danske spillere tilknyttet, blandt andre landsholdsspilleren Henrik Dalsgaard.

Brentford vil torsdag lade klubbens danske assistenttræner, Thomas Frank, stå for træningen.

Klubben meddeler på sin hjemmeside, at den på et senere tidspunkt vil komme med nyt om trænersituationen.

Det vides ikke, om Thomas Frank, der tidligere har stået i spidsen for Brøndby, er en kandidat til at afløse Dean Smith.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her