Annonce
Premier League

Lloris forbliver Tottenham-kaptajn trods spritdom

Tottenham-manager vil ikke skifte kaptajn, selv om Hugo Lloris har kørt spritkørsel.

Målmanden Hugo Lloris får også i fremtiden lov at bære anførerarmbindet i Tottenham, selv om han er blevet dømt for spirituskørsel.

Det oplyser manager Mauricio Pochettino ifølge Reuters på et pressemøde torsdag.

- Han fortryder det, der er sket. Selvfølgelig har han det ikke godt. Han sagde, at han er skyldig i sagen, og at det er hans ansvar. Han begik en fejl og lider under det. Han straffer sig selv, siger Pochettino.

Lloris, der i sommer blev verdensmester med det franske landshold, blev 24. august stoppet af politiet i London, og det viste sig senere, at han kørte med en alkoholpromille på 0,8.

Onsdag erklærede han sig skyldig i forseelsen og modtog straffen på 20 måneders frakendelse af kørekortet og 50.000 britiske pund i bøde.

- Han sagde: "Boss, det er en kæmpe lærestreg for mig, jeg begik en fejl og må bøde for det". Og nu har han accepteret det som den mand, han er, siger Pochettino.

Hvornår Hugo Lloris kommer til at spille med sit anførerarmbind igen, er dog foreløbig et åbent spørgsmål.

Den 31-årige keeper har i den seneste tid døjet med en lårskade, der formentlig vil holde ham ude i nogle uger endnu.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Vikaren fra helvede har bidt sig fast

Som stedfortræder i SF’s folketingsgruppe kastede han benzin på bålet, da partiet imploderede og forlod Thorning-regeringen. Siden har Karten Hønge fået fast plads på Christiansborg. Nu vil han til EU.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her