Annonce
Premier League

»Det er det mærkeligste job i verden«

Thomas Grønnemark mener, at han er verdens første indkast-ekspert.

Liverpools spillere er i fuld gang med at forbedre deres indkast i denne sæson. Foto: Gregory Vasil / AP

Det er nok Liverpools mest usædvanlige nytilkomne i denne sæson, men ikke desto mindre er han en af de mest værdsatte. Jürgen Klopp var heller ikke i tvivl, efter han havde mødt den selvudnævnte indkast-ekspert. Han skulle hyres.

Thomas Grønnemark er dog ret bevidst om, at hans jobbeskrivelse for de fleste virker en smule underlig. Han fortæller i et interview med engelske BBC, at han udmærket godt er klar over, at han har »det mærkeligste job i verden«.

Midt i konflikt: Kasper Schmeichel er blevet nomineret som verdens bedste målmand

Men Grønnemark tror på sin egen mission. Han ved, at det gode indkast kan gøre forskellen og at det betyder noget, om kastet er 30 eller 40 meter langt.

»For at være helt ærlig havde jeg aldrig hørt om en indkast-træner. Da jeg hørte om Thomas, var det klart for mig, at jeg gerne ville møde ham, Da jeg mødte ham, var det 100 pct. klart, at jeg gerne ville ansætte ham,« sagde Liverpool-træner, Jürgen Klopp til BBC.

Udover at træne Liverpools spillere på freelancebasis, har Grønnemark også trænet spillerne i FC Midtjylland og AC Horsens. Han træner primært tre forskellige slags indkast. Det lange indkast, det hurtige indkast, der kan bruges til at starte modangreb og det 'kloge' indkast, der handler om at bevare boldbesiddelse under pres.

Den danske spiller Andreas Poulsen, der har skiftet fra FC Midtjylland til Borussia Monchengladbach er en af dem, der har draget nytte af Grønnemarks træning. Han har i sin tid i Midtjylland forbedret sit lange kast fra 25 meter til 37,9 meter.

Ifølge BBC er Thomas Grønnemark dog også helt bevidst om, at det ikke er alle, der kan se meningen med hans jobbeskrivelse. Det er dog ikke noget, der ændrer på hans holdning til jobbet.

»Jeg ved godt, det er det mærkeligste job i verden. Jeg er verdensrekordholder og verdens ledende ekspert, men jeg er heller ikke for stor, når det kommer til at lave lidt sjov med mig selv,« sagde han til BBC.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her