Annonce
Premier League

Sterling og Walker nedlagde Newcastle med pletskud

Raheem Sterling og Kyle Walker udplacerede tidligere Esbjerg-målmand og sikrede Manchester City tre point.

Foto: Jon Super

To gange måtte den tidligere Esbjerg-målmand Martin Dúbravka hente bolden ud af nettet efter flotte Manchester City-mål, da mesterholdet lørdag slog Newcastle 2-1 i Premier League.

Newcastle bed ellers fra sig med et mål af DeAndre Yedlin, men to drøn af Raheem Sterling og Kyle Walker kunne gæsterne fra Newcastle ikke hamle op med.

Sejren betyder, at City nu har ti point efter fire kampe. Det placerer holdet på en foreløbig tredjeplads bag Liverpool og Chelsea, der har maksimumpoint.

City gik da også ind til kampen mod Newcastle som storfavorit.

Derfor kom det heller ikke som noget chok, da Sterling efter otte minutter trak ind i banen og lagde bolden forbi Dúbravka i Newcastle-målet.

Mere overraskende var det, at Newcastle udlignede efter en halv time.

Yedlin stod rigtigt placeret i feltet, da bolden kom fra José Salomón Rondón, og så stod det 1-1 på Etihad Stadium. Det var også pausestillingen.

City tilspillede sig et hav af muligheder i anden halvleg, men der skulle et drømmehug langt udefra til at overliste Dúbravka igen.

I det 52. minut tog højrebacken Walker chancen, og hans lave spark fløj hele vejen i nettet.

City-spillerne gjorde arbejdet og kan nu glæde sig over landskampspausen, der betyder, at næste kamp er 14 dage væk.

15. september kommer oprykkerne fra Fulham på besøg, og derefter tager det engelske mesterhold hul på Champions League i kampen mod Lyon.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her