Annonce
Premier League

Stadionproblemer flytter Tottenham-Liverpool og NFL-kamp

Tottenham skal spille yderligere to hjemmekampe i ligaen på Wembley på grund af problemer med nyt stadion.

Der kommer til at gå længere tid end først antaget, før Christian Eriksen og Tottenham kan komme til at spille på klubbens nye stadion, Tottenham Hotspur Stadium.

Den engelske fodboldklub fra London meddeler på Twitter, at problemer med sikkerhedssystemet på det nye stadion har resulteret i, at klubben må henlægge yderligere to hjemmekampe i Premier League til Wembley Stadium.

Her havde Tottenham hjemmebane i sidste sæson, mens klubbens nye stadion var under opbygning.

Wembley kommer dermed til at lægge græs til storkampen mod Liverpool 15. september samt Tottenhams kamp mod Cardiff 6. oktober.

I forvejen skal Tottenham på lørdag spille hjemmekampen mod Fulham på det engelske landsholds hjemmebane.

Herudover er der en hjemmekamp i Champions League og muligvis også en kamp i den engelske Liga Cup, som Tottenham kommer til at henlægge til et andet stadion end Tottenham Hotspur Stadium.

Hvilket er endnu ikke bestemt, meddeler Tottenham.

Også NFL-kampen 14. oktober mellem Oakland Raiders og Seattle Seahawks bliver flyttet fra Tottenham Hotspur Stadium til Wembley Stadium, meddeler Tottenham.

Wembley kommer dermed til at lægge græs til tre NFL-kampe med en uge mellem hver kamp.

21. oktober spiller Tennessee Titans mod Los Angeles Chargers, og 28. oktober spilles kampen mellem de regerende NFL-mestre, Philadelphia Eagles, og Jacksonville Jaguars.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her