Annonce
Premier League

Tottenham-træner: Brexit og nyt stadion umuliggjorde indkøb

Tottenham har som den første Premier League-klub siden 2003 ikke købt en spiller i sommerens transfervindue.

Normalt er sommer lig med store spillerhandler i fodboldens verden.

Især de britiske Premier League-klubber har på grund af en lukrativ tv-aftale de seneste år ikke holdt sig tilbage på transfermarkedet.

Men denne sommer bød ikke på et eneste nyindkøb i Tottenham. Det er der ifølge holdets træner, argentinske Mauricio Pochettino, to årsager til.

Storbritanniens snarlige udtrædelse af EU - også kaldt brexit - har devalueret det britiske pund og ifølge argentineren gjort spillere fra resten af Europa 30 procent dyrere at købe.

Samtidig har opførelsen af nye træningsfaciliteter og et nyt stadion sænket beholdningen i London-klubbens pengekasse.

- Klubben viser, at den er modig. Mange vil måske sige, "men Tottenham købte ikke nogen spillere", men hvorfor købe bare for at købe, siger Pochettino i et interview med britiske Sky Sports.

- Man skal respektere andres holdninger, men vores beslutning var ikke at købe spillere, selv om det er normen.

- Det ser måske skidt ud, men det er vores beslutning - at beholde de bedste spillere og holdet samlet. Det er en modig beslutning.

Den manglende aktivitet på transfermarkedet gør Tottenham til den første Premier League-klub siden 2003, der ikke har købt en eneste spiller i sommerens transfervindue.

Torsdag lukkede transfervinduet for de engelske klubber. Klubberne i de andre store, europæiske ligaer kan dog stadig købe og sælge spillere til og med 31. august.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her