Annonce
Premier League

Guardiola har forlænget med Manchester City

Manager Josep Guardiola har skrevet under på en ny kontrakt med Manchester City frem til sommeren 2021.

Arkivfoto: Frank Augstein/AP

Premier League-mestrene fra Manchester City får glæde af manager Josep Guardiola frem til sommeren 2021.

Mesterklubben har nemlig torsdag offentliggjort en toårig kontraktforlængelse til den succesfulde spanske manager.

- Jeg er rigtig glad. Det er en fornøjelse at få lov til at arbejde her, siger Guardiola til klubbens hjemmeside.

- Jeg nyder at arbejde med spillerne hver dag, og vi vil gøre vores bedste sammen i de kommende år. Som manager bliver du nødt til at have det godt med spillerne.

Opfylder Guardiola sin kontrakt med Manchester City og bliver frem til 2021, vil det være hans længste ophold i en klub som træner.

47-årige Guardiola stod i spidsen for Bayern München, før han vendte snuden mod England og Manchester City i 2016. Tidligere var han træner for Barcelona.

Han stod i spidsen for det suveræne Manchester City-hold, der i den forgangne sæson blev mester med rekordhøje 100 point.

I alt har han vundet 77 af 113 kampe som manager for City.

Klubbens bestyrelsesformand, Khaldoon Al Mubarak er da også godt tilfreds med, at han kan holde på spanieren lidt endnu.

- I de to sæsoner, han har været her, har han skabt en fantastisk ånd i hele truppen og bidraget i stor stil til vores fremgang både på og uden for banen, siger han.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her