Annonce
Premier League

City-anfører om engelsk titel: Nu skal vi gøre det igen

Vincent Kompany har allerede rettet blikket mod næste sæson på aftenen, hvor Manchester City vandt guld.

Manchester City vandt søndag det engelske mesterskab uden at være på banen, da de nærmeste forfølgere fra Manchester United tabte til West Bromwich.

Anfører Vincent Kompany har tre gange tidligere prøvet at vinde mesterskabstitlen med City, og allerede nu kigger belgieren frem mod den næste.

- Det er ikke noget, man kan tage for givet.

- Nu har jeg været heldig at vinde tre titler, men der er også mange, jeg er gået glip af, siger Kompany til Sky Sports.

- I dag er jeg glad. Mine holdkammerater vil nok rulle med øjnene, når de hører mig sige det, men jeg er spændt på at se vores reaktion nu.

- Jeg har aldrig prøvet at genvinde titlen, og jeg ønsker at se, om det her mandskab har det i sig og er i stand til at blive endnu mere succesfuldt, siger anføreren.

Manchester City er engelsk mester efter United-nederlag

Kompany vurderer, at City-manager Josep Guardiolas iver efter hele tiden at forbedre sig er smittet af på truppen. Den spanske succestræner er i gang med sin anden sæson i City.

- Ønsket om aldrig at være tilfreds er kommet ind på holdet.

- Det her er blot en titel, men der venter fortsat et stort arbejde, før vi har indfriet vores fulde potentiale, siger belgieren.

Med fem spillerunder tilbage af Premier League har Manchester City 87 point, mens Manchester United har 71 point på andenpladsen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her