Annonce
Premier League

Tottenham pønser på ny kontrakt til Christian Eriksen

Christian Eriksen er vidende om, at Premier League-klubben har interne møder om at tilbyde ham en ny kontrakt.

Christian Eriksen scorede for Tottenham i kampen mod Everton. Foto: EDDIE KEOGH/Ritzau Scanpix

Tottenham overvejer i øjeblikket at give Christian Eriksen en ny kontrakt.

Det bekræfter den 25-årige danske midtbanestjerne, der fortsat har to og et halvt år tilbage af sin nuværende aftale med Premier League-klubben.

- Det er op til klubben, om de vil genforhandle eller ej.

- Jeg ved, at de har haft et møde og har snakket sammen, så det går den rigtige vej, siger Christian Eriksen til TV3 Sports hjemmeside.

Den danske landsholdsspiller er parat til at forhandle en ny aftale.

- Jeg er glad for at være i klubben. Der er ikke noget negativt overhovedet, siger han.

Det er blot halvandet år siden, at Christian Eriksen indgik en aftale med Tottenham frem til sommeren 2020.

Ifølge avisen The Sun er Tottenhams hensigt med en ny kontrakt at give danskeren en lønforhøjelse, så andre klubber får sværere ved at lokke Eriksen væk fra London-holdet.

Lørdag scorede danskeren sit første mål i 2018, da Tottenham bankede Everton med 4-0 i Premier League. Eriksen cementerede sejren med kampens sidste mål.

Eriksen cementerede sikker Tottenham-sejr over Everton

I alt har den danske landsholdsspiller scoret seks mål i denne sæson i Englands bedste fodboldrække.

Tottenham indtager en femteplads i Premier League.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her