Annonce
Premier League

Braithwaite sikrede Middlesbrough FA Cup-avancement

Martin Braithwaite scorede til 2-0, da Middlesbrough sejrede i den engelske pokalturnering.

Martin Braithwaite er sammen med sin engelske klub, Middlesbrough, klar til 4. runde i FA Cuppen.

Det blev en kendsgerning med hjemmesejren på 2-0 over Sunderland i 3. runde.

Den danske landsholdsangriber gjorde sit, da han efter 42 minutter stod det rette sted i feltet og scorede til 2-0.

Forinden havde Rudy Gestede efter ti minutter bragt Middlesbrough på 1-0.

20 minutter efter pausen blev Braithwaite skiftet ud, og hjemmeholdet kørte herefter sejren hjem.

Hos danskerklubben Leicester var keeper Kasper Schmeichel slet ikke med i truppen, da det ude blev 0-0 mod Fleetwood Town, der til daglig spiller i den tredjebedste række, League One.

Dermed skal de to klubber ud i en omkamp på Leicesters hjemmebane.

Det tidligere mesterhold havde sparet en lang række profiler. Topscorer Jamie Vardy var heller ikke at finde i truppen. Det havde ellers været en speciel kamp for Vardy, der blev hentet i netop Fleetwood i 2012.

Leicester dominerede i det meste af kampen, men havde svært ved at skabe chancer.

Kort før tid var favoritten tæt på exit, da et afrettet Fleetwood-skud prellede af på stolpen i dommerens tillægstid.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her