1. Bundesliga

Bundesligaen får første kvindelige dommer

38-årige Bibiana Steinhaus skal fra den kommende sæson dømme i den bedste tyske fodboldrække.

Bibiana Steinhaus bliver den første kvindelige dommer i Bundesligaen i fodbold for mænd.

Den 38-årige kvinde, der arbejder ved politiet, skal fra den kommende sæson dømme i den bedste tyske fodboldrække.

- For alle dommere, uanset om man er mand eller kvinde, vil det altid være et stort mål at dømme i Bundesligaen, siger Bibiana Steinhaus ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg har arbejdet meget hårdt for det i de seneste år, og jeg har oplevet nogle tilbagefald.

- Da jeg blev tilbudt det, blev jeg helt målløs. På den ene side er det en anerkendelse af alt det hårde arbejde, men samtidig giver det mod på at arbejde videre.

- Naturligvis er jeg klar over, at jeg bliver den første kvindelige dommer i Bundesligaen, og jeg vil blive overvåget tæt af medierne og offentligheden, siger hun.

Bibiana Steinhaus er privat kæreste med den tidligere engelske topdommer Howard Webb.

Han dømte i 2010 VM-finalen mellem Spanien og Holland i Sydafrika.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Test af 4 soundbars: Klip kablerne i tv-stuen
Hjemmebio er stadig bedst med ordentlig surround-lyd. Men det må gerne være praktisk – som med disse soundbars, der har trådløse baghøjttalere. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her