Annonce
1. Bundesliga

Dansk teenager assisterede i Dortmunds hjemmesejr

Med Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen i startopstillingen vandt Dortmund hjemme over Frankfurt.

Borussia Dortmund vandt fredag aften over Eintracht Frankfurt i Bundesligaen. Foto: Martin Meissner

Borussia Dortmund med Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen vandt fredag aften med 3-1 i over Eintracht Frankfurt, der var uden den skadede målmand Frederik Rønnow i truppen.

Dermed lægger Dortmund sig foreløbigt i spidsen for Bundesligaen med syv point for tre kampe, men de øvrige konkurrenter i toppen spiller først senere i weekenden. Frankfurt har tre point for lige så mange kampe.

Thomas Delaney var at finde i startopstillingen på den centrale midtbane, men mere opsigtsvækkende var det, at der var fundet plads til den 19-årige Jacob Bruun Larsen blandt de tre angribere.

Unge Larsen har scoret flere mål i optakten til sæsonen, og det blev altså belønnet.

Han takkede for tilliden ved at sparke det hjørnespark, som førte til Dortmunds 1-0-scoring.

I det lille felt fik Abdou Diallo bugseret bolden over stregen efter 36 minutter.

Dortmund havde langtfra spillet prangende, og derfor var det ikke ufortjent, da Frankfurt efter 13 minutter i anden halvleg udlignede.

Hjemmeholdet svigtede defensivt, så Sebastian Haller kunne score til 1-1.

Det fik Dortmund-træner Lucien Favre til at hive Delaney ud og sende belgieren Alex Witsel på banen.

Ti minutter forinden havde han også skiftet Jacob Bruun Larsen ud, og uden danskere på banen lykkedes det at hive sejren hjem.

Først kanonerede Marius Wolf bolden i nettet fra omkring 12 meter, da der resterede 18 minutter.

Med to minutter tilbage tegnede Paco Alcácer sig for kampens måske flotteste detalje, da den indskiftede spanier fra kanten af feltet sendte bolden ind i modsatte hjørne til 3-1.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her