Annonce
1. Bundesliga

Skadet Dortmund-dansker går glip af Bundesliga-premiere

Jacob Bruun Larsen er blevet skadet i foden og kommer ikke med i Dortmunds to første kampe i sæsonen.

Der bliver højst én dansker på Borussia Dortmunds hold, når den tyske fodboldklub 26. august tager imod RB Leipzig i sæsonpremieren i Bundesligaen.

19-årige Jacob Bruun Larsen, der har fået en del spilletid i træningskampene forud for sæsonen, blev torsdag skadet i sin højre fod.

Det skriver Dortmund på sin hjemmeside.

Klubben håber at have Jacob Bruun Larsen tilbage på træningsbanen inden for to uger.

Offensivspilleren var i foråret udlejet til Stuttgart.

Med Jacob Bruun Larsens skade er Thomas Delaney den eneste dansker, der kan komme med for klubben i kampen mod Yussuf Poulsens RB Leipzig.

Jacob Bruun Larsen går også glip af Dortmunds pokalkamp på mandag mod Greuther Fürth.

Den danske teenager kom i 2015 til Dortmund fra Lyngby.

Jacob Bruun Larsen har hidtil kun optrådt en enkelt gang for Dortmund i Bundesligaen.

I foråret fik han fire ligakampe for Stuttgart.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her