Annonce
Int. fodbold

Medie: Storsejr i Champions League mistænkes for snyd

En Røde Stjerne-leder er under mistanke for at have spillet et millionbeløb på et nederlag på fem mål til PSG.

PSG vandt med hele 6-1. Arkivfoto: Franck Fife/AFP

Den franske storklub Paris Saint-Germain havde let spil, da holdet i sidste uge mødte serbiske Røde Stjerne i Champions Leagues gruppespil.

Neymar og co. vandt med hele 6-1, men spørgsmålet er, om alt gik rigtigt til i kampen, der blev spillet på Parc des Princes i den franske hovedstad.

Ifølge den franske sportsavis L'Equipe har de franske myndigheder åbnet en undersøgelse, der skal fastslå, om opgøret var udsat for matchfixing.

En klubleder fra den serbiske klub skulle være mistænkt for at have spillet fem millioner euro (svarende til godt 37 millioner danske kroner) på, at hans hold tabte kampen med fem overskydende mål.

Avisen skriver, at den franske anklager blev underrettet om den mulige matchfixingsag af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) nogle dage før kampen.

Den serbiske klub tager i en pressemeddelelse stærk afstand fra beskyldningerne:

- Røde Stjerne afviser med væmmelse mistanken om, at nogen i klubben skulle være involveret i problematiske handlinger i forbindelse med kampen PSG-Røde Stjerne, lyder det ifølge AFP.

Også Paris Saint-Germain reagerer kraftigt på nyheden.

- Klubben nægter kategorisk alle former for direkte eller indirekte involvering i relation til disse mistanker, skriver klubben i en pressemeddelelse og slår fast, at man ikke er blevet kontaktet af myndighederne.

Røde Stjerne er med i gruppespillet i den prestigefyldte turnering for første gang i 26 år.

Serberne åbnede turneringen med at klare 0-0 hjemme mod italienske Napoli, inden det altså gik helt galt i kamp nummer to. I næste runde skal holdet møde Liverpool på udebane.

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her