Annonce
Int. fodbold

Rosenborg klapper i efter voldstiltale mod Bendtner

Rosenborg-leder Tove Moe Dyrhaug kan endnu ikke sige, om tiltalen får betydning for Nicklas Bendtner.

Sagen begyndte at rulle i september, da Bendtner sammen med sin kæreste tog en taxa i det indre København. Foto: Terje Pedersen/Ritzau Scanpix

Rosenborg var torsdag formiddag ikke bekendt med, at klubbens danske angriber, Nicklas Bendtner, er blevet tiltalt for vold mod en taxachauffør i København.

I september blev den danske angriber sigtet i sagen, og nu har politiet valgt at rejse tiltale.

- Det kender jeg ikke noget til, siger Tove Moe Dyrhaug, der er daglig leder i Rosenborg.

Hun vil ikke svare på, om det betyder noget for Rosenborg, at politiet har rejst tiltale.

- Det har jeg ikke nogen kommentar til. Jeg må sætte mig ind i sagen.

- Jeg er på ferie lige nu, så jeg har ikke flere kommentarer til det nu, siger Tove Moe Dyrhaug.

Nicklas Bendtner tiltales i voldssag

Heller ikke Nicklas Bendtners agent, Ivan Marko Benes, har foreløbig ønsket at kommentere tiltalen. Fodboldagenten er ikke vendt tilbage på Ritzaus henvendelser.

Det samme gør sig gældende for angriberens kæreste, Philine Roepstorff. Ritzau har været i kontakt med hende, men hun ønsker ikke at udtale sig.

Sagen mod Bendtner begyndte at rulle i september, da angriberen sammen med kæresten tog en taxa i det indre København. Her kom de op at skændes med chaufføren, og det endte i et fysisk opgør. Taxachaufføren brækkede kæben to steder.

Rosenborg-træner melder Bendtner tæt på comeback

Advokaten Mette Grith Stage, der repræsenterer taxachaufføren, oplyser, at der er udarbejdet et anklageskrift mod begge parter.

Københavns Politi, der har efterforsket sagen, ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere de rejste tiltaler.

Taxachaufføren nægter sig skyldig, og Bendtner har tidligere nægtet sig skyldig gennem sin advokat Anders Németh.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Med luksusliner gennem Norges vilde kystlandskaber
Krydstogter kan noget helt specielt, hvis man gerne vil opleve flere feriedestinationer på én gang. Men med Silver Spirit bliver den vanedannende gode mad og det meget høje serviceniveau også en del af oplevelsen. 
Se flere
Biler
Legendarisk Jeep kører ind i fremtiden
Jeep Wrangler har stort set ikke ændret sig siden slutningen af 1980’erne, men næste år kommer klassikeren i en ny udgave. Essen er stadig den gamle Jeep tilsat mere komfort og et design med glimt i øjet. 
Se flere
Spånplade: Hele Danmark arbejder for Kronospan
Når danskerne afleverer træ på den lokale genbrugsstation, arbejder de for Kronospan i Pindstrup, der fabrikerer spånplader til bl.a. køkkener, skriveborde og gulve. For når Kronospan fremstiller spånplader, er 75 procent af træet genbrugstræ, hvor rigtig meget af det stammer fra landets genbrugsstationer. Der er penge i genbrug – en omsætning på ca. 500 mio. kr. årligt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her