Annonce
Int. fodbold

Spanien sprudler under Enrique: Jeg har fået perfekt start

Efter sommerens skuffende VM buldrer Spanien derudad under Luis Enrique. Tirsdag blev Kroatien banket 6-0.

Den tidligere Barcelona-træner Luis Enrique har fået den noget nær perfekte start som landstræner for Spanien.

I sine første to kampe med Luis Enrique i spidsen for holdet har spanierne nedlagt to mandskaber, der nåede til semifinalen og finalen ved sommerens VM i Rusland.

Først blev England slået med 2-1 på udebane i sidste uge, og tirsdag aften blev Kroatiens tabende VM-finalister banket med 6-0.

Det spanske hold er næsten ukendeligt fra det, der røg ud af VM i ottendedelsfinalerne til de russiske værter. Under Enrique sprudler spanierne og scorer mange mål.

- Det ville være nemt at sige, at årsagen er, at det er mit spanske landshold, der skaber mange chancer og lukker få mål ind.

- Men sandheden er, at vi er i gang med at ændre en række ting på holdet meget hurtigt.

- Denne uge har været perfekt, siger Luis Enrique.

Rashford stoppede Englands stime af nederlag

Kort før VM opstod der tumult omkring landstrænerposten hos Spanien, da forgængeren Julen Lopetegui blev fyret, da det kom frem, at han skulle være træner for Real Madrid efter slutrunden.

Det betød, at forbundets sportsdirektør Fernando Hierro endte på den spanske trænerbænk under VM.

- At sammenligne VM og vores kamp mod Kroatien giver ingen mening, siger Luis Enrique.

- Mod Kroatien var vi effektive, og alt forløb godt. Kroaterne fik en tidlig målchance, som de ikke udnyttede, og så spillede vi fantastisk og scorede nogle flotte mål, siger landstræneren.

Sene mål sikrer Tyrkiet comeback-sejr over Sverige

I den kroatiske lejr tager VM-sølvvindernes træner Zlatko Dalic nederlaget med oprejst pande.

- Det giver ikke mening at tude over det. Vi må forbedre os.

- Hvad, der er sket, er sket. Alle Spaniens chancer gik i mål, og det er bedre, at det skete nu end senere, siger Zlatko Dalic.

- Efter deres første mål mistede vi fokus, og vi begyndte at gå væk fra vores system. Det er ikke noget, man kan tillade sig at gøre mod Spanien. Efter det andet mål var kampen slut for vores vedkommende, siger han.

Spaniens sejre over Kroatien og England var i den nyoprettede turnering Nations League.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her